Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
»57
Svend smilede, kiltrede sin Kjole op og hjalp Ib med at bære det ene Anker,
som laa bagest paa Slæden, ind i et lille Skur. De løste Hesten og førte den efter
sig ind i Stuen.
»Det er et godt Natteherberge, vi fandt os,« ud-
brød Ib efter at have bundet Hesten i et Hjørne af Stuen
og rystet en Foderpose ud foran den. »Jeg kjendte lidt
til Folkene her! Ridefogden gav dem Hus oppe paa
Gaarden, da Herskabet var rejst ind til Kjøbenhavn, og
siden har her knap været et Menneske.«
»Hvoraf veed
Du det, Ib?«
»Dengang jeg
aabnede Døren,
løb Rotterne om-
kring paa Ler-
gulvet, og Sneen,
som er føgen ned
igjennem Skor-
stenspiben, ligger
stivfrossen her paa
Arnestedet.«
»Jeg maa love,
at vi mødtes saa
snart igjen,« sagde Svend, »Du
har et skarpt Blik.«
»Saamænd!« svarede Ib med et selvtilfreds Nik. »Gud Fader gav mig to
rare Øjne, og Taterfolkene lærte mig at bruge dem, medens vi vandrede sammen i
min Barndom. Alligevel er Du min Mester, det siger jeg sandfærdig; for giver jeg
end Agt paa, hvad jeg ser, og veed at redde mig, naar det kniber, var jeg dog aldrig
Mand for selv at lægge en Plan eller udgrunde et kløgtigt Indfald. Du derimod for-
staar at finde paa Raad for alt muligt og sommetider for det umulige med, og det
vilde jeg saa gjerne, Du skulde lære mig.«
»Ak, lille Ib!« sagde Svend. »Er det værd at bryde sit Hoved dermed; hvis
Du blot vil hjælpe at udføre Planen, skal jeg nok lægge den for os Begge. For
Tiden var det bedst, vi tænkte paa vor Nadvere, Aftenen falder paa, og jeg begynder
at blive sulten.«
»Derfor veed jeg Raad,« svarede Ib, »saa sandt jeg lod Værten i Herberget
fylde os en god Madpose, før vi droge bort.«
Med disse Ord satte han en stor Tværsæk op paa Bordet. Svend tog sin
Fyrtønde frem og slog Ild for at tænde en Lyspind. Det varede længe, inden Tønderet
vilde fænge; da det endelig begyndte at gnistre, var det ham umuligt at faa Lys-
pinden ibrand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
