- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
163

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GJØNGEHØVDINGEN.

»63

trav hen over den frosne Jord. Ib rejste sig op paa Slæden og saae en Afdeling
Ryttere komme frem mellem Bakkerne. Saa snart Svenskerne fik Øje paa det lille
Kjøretøj, rede de hen mod det. Svend lod Hesten gaa Skridt for Skridt, Ib bøjede
sig over ham og hviskede:

»Denne Gang kniber det, jeg kjender den Uniform, Karlene bære. Det er
Grev Fersens Dragoner. Mage til dem, vi plyndrede og bandt i Skovhytten ved
Gjerderød.«

»Ti stille,« svarede Svend, »jeg ser det nok. De agte vel kun at gjøre
samme Handel som nylig deres Kammerater.«

Dragonerne rede imidlertid hen paa Siden af Slæden og befalede Svend at
holde stille. Anføreren gjentog omtrent et lignende Spørgsmaal, som lidt tilforn var
blevet dem gjort, Ib svarede paa samme Maade.

»Har 1 svenske Høvedsmandens Tilladelse til at forhandle eders Varer?«

»Ja, strenge Herre!« svarede Ib og leverede Vagtmesteren Beviset.

»Hvem af Jer ejer Værtskabet?« vedblev Vagtmesteren.

»Det gjør min Moster der,« svarede Ib; »men hun er gammel og lider af
Tand værk, derfor har hun ondt ved at tale og bad mig følge af By med sig.«

»I kan drage eders Vej,« ytrede Vagtmesteren og vendte sin Hest bort fra

Slæden.

»Aa tøv dog en lille Kjende forinden,« raabte hans Sidemand, idet han plud-
selig bøjede sig ud over Hesten og med Spidsen af sin Pallask løftede Svends Filthat
ivejret. Dragonerne udstødte et Forundringsraab, da de saae et mørkt og skægget
Ansigt komme tilsyne under Hatten. De droge Pistolerne ud af Sadelhylstrene.

»Titusind Skok Djævle tage Dig!« raabte Korporalen med en haanlig Latter,
»saa tavs som Du bliver siddende ligeoverfor dine gamle Bekjendte. Se engang ret
paa mig og sig, om Du kan mindes mit Ansigt fra sidst?«

Ved det første Blik paa denne Mand havde Svend gjenkjendt Korporalen, hvis
Uniform han benyttede ved sit Møde med Oberst Sparre, det næste overbeviste ham
om, hvor umuligt ethvert Forsøg paa Flugt vilde være i denne Kreds, hvorfra otte
truende Pistolløb pegede imod ham. Ib blev bleg, hans Lemmer skjælvede, medens
hans smaa Øjne ufravendt dvælede paa Svend, saa skarpe og gjennemtrængende, som
om han søgte at læse de Tanker, der i dette Øjeblik gjennemkrydsede Gjøngernes
Høvding.

Svend rejste sig fra Slæden og kastede Kaaben tilbage.

»Korporal!« udbrød han, »I har ikke taget fejl, jeg er Svend Gjønge.«

Det Udraab, der fulgte efter disse Ord fra enkelte af Dragonerne, blev kun
bemærket af Ib, som (hævede Hovedet og saae sig omkring i Kredsen med en ube-
skrivelig Mine af selvtilfreds Vigtighed. Han begreb, at Svend havde fattet sin Plan.
Denne vedblev:

»Jeg er eders Fange, og I har idag fortjent tredive Sølvdalere.«

»De skulle være højst velkomne,« sagde Korporalen muntert, »jeg skal drikke
dem op paa din Sundhed «

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0169.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free