- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
179

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GJØNGEHØVDINGEN.

179

under en almindelig Tavshed. Pludselig drog Svend Baadshagen til sig og slyngede
den hen ad Isen:

»Gid Djævlen annamme den fordømte Korporal, der fik os til at lade vor gode
Tønde fare. Nu have vi arbejdet den hele Nat, det lysner allerede i Øst, og endda
er der intet Spor at finde.«

»Den maa være rullet længere ud i Aaen,« bemærkede Ib, »og vi komme til
at gjøre Vaagen større.«

»Det bliver for sildigt denne Gang, ret nu gjøre svenske Ryttere deres Morgen-
vagt og kunne let fornemme Uraad ved at se os saa mandsstærke samlede hernede.
Lad os derfor skilles, bedre op ad Dagen træffes vi igjen i Gravkammeret. Kald
Folkene fra deres Poster, Ib!«

Baalet blev slukket, og Gjøngerne skiltes, idet de droge hver sin Vej ind
gjennem Ørremandsgaards Skove.

Svend og Ib bleve alene tilbage. Svend havde taget Plads paa en af Stenene
ovenfor Vaagen. Han blev siddende en Tid lang, tavs og grundende, med Hovedet
støttet i sin hule Haand. Ibs Øjne vege ikke fra ham. Kragerne, som fløj hen over
deres Hoveder, og en tiltagende Lysning over Skoven paa den sydøstlige Himmel
forkyndte Dagningen. Endelig hævede Svend sit Hoved og udbrød:

»Hvis her allerede har været Nogen og taget vor Tønde op af Aaen!«

»Aa, Herregud! nej,« svarede Ib, »sig ikke det, saa bliver jeg aldrig til
Menneske mere.«

»Hvad vilde de tænke om os inde i Kjøbenhavn?«

»Ja, om Dig, lille Svend!« svarede Ib, »for mig stakkels Mand er der Ingen,

der har sat sin Lid til.«

»Den skal findes!« udbrød Svend med Heftighed, »om jeg saa skal gjennem-
søge den hele Aa.«

»Ja, om jeg saa skal drikke den ud tilbunds,« ytrede Ib, som mente, at han
nok kunde lægge lidt til. »Tys! stille! jeg fornemmer Skridt bag ved os,« vedblev
han og lagde sin Haand paa Svends Arm. Begge lode sig glide ned bag Stenen.

Straks efter hørtes Fodtrin, og Ib saae en bondeklædt Mand komme tilsyne

paa Gangstien mellem Bakkerne. Han blev staaende lidt, før han gik videre, og
vendte Hovedet til alle Sider, derefter fortsatte han sin Gang ned til det Sted i Aaen,
hvor Gjøngerne nylig havde forstørret Vaagen.

»Tager jeg ikke fejl, saa kjende vi den Kløer,« hviskede Ib.

»Hvem er det?« spurgte Svend. »Dine Øjne se bedre end mine.«

»Det er min Tro Tam. Jeg tænker ikke, vi have nødig at krybe i Skjul for

ham. Om han skulde pønse paa ny Rænker, saa have vi hist henne redet ham en

Grav, som han hverken skal finde for smal eller for lav.«

Ib rejste sig efter disse Ord op fra Stenen og gik ned til Aabredden. Svend

fulgte ham.

Tam vendte sig om ved Lyden af deres Skridt. Hans første Bevægelse tydede
paa Flugt, men han betænkte sig og blev staaende, som om han ventede dem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free