- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
183

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XX.

En Vejviser.

Samme Morgen var en Rytterafdeling forsamlet ved et Hus paa den anden Side
af Aaen. To af Rytterne fodrede deres Heste, nogle Andre havde taget Plads
paa et opløst Halmknippe og holdt Maaltid.

Ejeren af Stedet stod i Stalddøren med en lille, halvpaaklædt Dreng paa Armen
og betragtede de fremmede Gjæster. Baade paa Rytterne og paa deres dampende
Heste var det synligt, at de nylig havde tilbagelagt et langt og anstrængende Ridt.

De to Stuer, hvoraf Huset bestod, var ligeledes opfyldte med Krigsfolk.
Anføreren gik op og ned ad Gulvet, indsvøbt i sin Kappe og med en lang Stikkaarde
under Armen. Hans Ansigt var mørkt og fortrædeligt. Det er den ædle Kaptajn
Manheimer, som vi her gjenfinde. Dagen efter at Lehnsmanden Tyge Høeg havde
afsendt Kræmmeren til Oberst Sparre paa Jungshoved, lod han et Bud gaa med Brev
til Vordingborg for at bede sin gode Ven Manheimer om en Samtale. Budet traf
Kaptajnen ifærd med at stille sig i Spidsen for et nyt Tog mod Svend. Den høj-
modige Kriger holdt just en Opmuntringstale til Folkene, hvori han tilbød af sin egen
Lomme at fordoble den Sum, som iforvejen var bleven udlovet for Gjøngens Paa-
gribelse. Rytterne jublede, og da Tyge Høegs Brev indeholdt nogle Ytringer, som
Manheimer antog kunde lede ham paa Spor, drog han med sin Skare op til Slottet
og steg af hos Lehnsmanden.

Denne underrettede ham da om alt, hvad der havde fundet Sted den fore-
gaaende Aften: hvorledes Flygtningerne førte to Tønder med sig paa en Slæde, og
at Svend uagtet alle Forsøg paa at holde ham tilbage, var dragen bort med Lehns-
mandens Hest for Slæden.

Den gamle Husholderske, som blev kaldt op for at give Forklaring over Aar-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free