Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
189
»Hvordan er Vejret udenfor?« spurgte Svend.
»Mørkt og taaget.«
»Saa lad os komme afsted,« sagde Svend, »Enhver til sin Gjerning, Gud
Fader holde sin Haand over os Alle. I have jo forstaaet, hvad jeg bød Jer gjøre?«
»Ja,« svarede Gjøngerne.
Svend vedblev: »Seks af Jer drage bag efter os og sprede Eder omkring i
Egnen; men overalt, hvor 1 træffe et af Svenskens Hømagasiner, der tøve I, til I have
faaet det stukket i Brand. Jeg staar ved mit Ord og giver en Rigsdaler for hvert
Magasin, som brænder; men da jeg veed iforvejen, at Enhver af Jer vil fortjene sine
Penge, kan jeg ligesaa godt betale dem forud. I ere frygtløse og modige Folk Alle
tilhobe; sagde jeg til Jer: gaa hen Enhver og fæld en svensk Høvedsmand, I vilde
gjøre det. Der, Gjønger, brave Mænd! der havel Pengene straks og noget derover.«
Svend lagde en Pung i Abels Haand og trykkede den.
»I Andre kjende den Vej,
vi agte at drage, og have
eders Forretning. — Lad os
gaa.«
Ane Marie satte Barnet
paa Gulvet og gik hen til
Svend.
»Lad os læse en Herrens
Bøn først,« sagde hun, »og
tegne os med det hellige Kors,
det gjør godt paa din Rejse.«
Svend nikkede, tog sin
Hue af Hovedet og knælede
ned paa Gulvet, alle de Øvrige
fulgte hans Eksempel, den lille
Dreng laa ved Siden af Svend
med foldede Hænder, hans
store, mørke Øjne vare hæf-
tede paa Ane Marie, som blev
staaende oprejst, medens hun
langsomt og skjælvende frem-
sagde et Fadervor.
Da Bønnen var endt, rejste Gjøn-
gerne sig, nikkede til Ane Marie og for-
lode Hulen. Hjorten blev lagt paa en forspændt
Slæde, som ventede inde i Skoven. Det fare-
fulde Tog begyndte. Natten var mørk og
skummel, den dybeste Tavshed herskede overalt, de bladløse Buske og Træer, som
stode indenfor Gjærdet paa Skovvejen, antoge i dette Mørke forunderlige, fantastiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
