Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208
GJØNGEHØVDINGEN.
ligeholdt sit tvivlende Udtryk. »Jeg er en ærlig Mand, Herre! og har vist Vej over
Kjøge Bugt til flere af eders Folk.«
»Af mine Folk?« gjentog Svend studsende.
»Ja, aa ja! til Folk i Bønderkofter udvendig og Silke forinden. Nu nys for-
leden, til Hellig Valentini Dag, førte jeg Hans Naade, Grev Hannibal Sehesteds Frue
og hendes unge Datter ad den samme Vej op til Byen. De gave sig ogsaa ud for
Bønderfolk og havde Klæder derefter, men deres Fødder kunde de ikke dølge, de
vare saa smaa som et Barns og deres Hænder saa hvide som Mutter Maries paa
Alterbilledet i Kirken. De førte ogsaa en liden Bylt med sig, som de gave ud for
Klæder, men da jeg tog fat paa den, klingede den indvendig, som Sølvet klinger
imod Sølv og det dyre Guld.«
Svend smilede. »Jeg fører ogsaa en Bylt med,« sagde han.
»Tænkte jeg det ikke nok,« svarede Fiskeren. »Naa ja, vi bringe vel baade
den og Eder, hvorhen I ønsker; og I vil være bedre faren end Grevens, for de maatte
vente to Dage tilende, mens jeg fik mig en Slæde tømret og vel beslaaet med Jern-
skinner forneden. De boede her inde i Hytten imedens og spiste af min ringe Kost
og lo over alt, hvad de saae, men vare dog sær venlige imod mig. Dengang de
kom iland ved Kalveboderne, gav Fruen mig fem Ort for min Umag, det var godt
fortjent i tre Døgn.«
»Jeg giver det dobbelte,« sagde Svend.
»Gjør I det?« sagde Bonden, og hans lyseblaa Øjne straalede af Glæde. »Jeg
tager ogsaa imod dem i Guds Navn. Jeg sanker mig Penge sammen, saa mange jeg
kan, til Forlovskynding.«
Forlovskynding var den Tilladelse, Bonden afkjøbte Jorddrotten til at fraflytte
Stavnet.
»Naar agter 1 at tage bort?«
»Jeg tænker iaften,« svarede Svend, »for nu er jeg noget træt og har Hvile
fornøden.«
»Til den Tid skal jeg være færdig,« sagde Bonden. »Lad os gaa ind i
Huset, saa skal 1 faa et Leje, ligesaa godt som de to Grevinder.«
Om Eftermiddagen, lidt før det begyndte at mørknes, vendte Ib tilbage. Han
var endnu ikke kommen til Slutningen af den Vise, han begyndte paa Halmlæsset, og
sang af fuld Hals, da han nærmede sig Hytten. Fiskeren gjorde Forberedelser til
Rejsen. Da Ib hørte, at Svend sov, slog han sig til Ro udenfor Hytten og begyndte
en Samtale med Fiskeren.
»I drager vel med den anden Herre?« spurgte denne, medens han flettede
paa et Halmbaand til Slæden,
»Naturligvis!« svarede Ib. »Vi To kunne ikke skilles. Vi rejse desuden
begge i det samme Ærinde.«
»Ja, hans Ærinde kjender jeg allerede.«
»Hvad for noget? Du kjender det?«
»Aa ja, jeg gjættede det, ligesom jeg saa ham.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
