Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
211
Da Svend gav Tegn til Opbrud, forlode de Hytten og bandt Døren fast til
Stolpen, derpaa opgravede de Hjorten i Sneen, skjulte den under et Halmknippe paa
Slæden og droge ned til Strandkanten. Her standsede Fiskeren pludseligt og vendte
sig til Svend:
»Noget have vi dog forglemt, som vil gjøre os større Nytte end Pistolerne.«
»Hvad mener Du?«
»Min Baadshage?«
»Den henter jeg,« svarede Ib, »og hvis Du vil det, Svend! saa trække vi
vore Kofter af og lade dem blive tilbage i Hytten, at Fiskeren kan bringe Kjøbmanden
dem til Ejermændene. Drag I afsted imidlertid, jeg indhenter Eder nok.«
Svend trak Koften af og skød med Fiskerens Hjælp Slæden ud paa Isen. Ib
vendte tilbage til Hytten.
Denne laa mellem to Sandbanker, der betog Udsigten til det aabne Hav. Da
Ib kom ind under Bakkerne, syntes han at høre en Hest snøfte i Nærheden, han
lyttede, men da alt var roligt, fortsatte han sin Gang. Pludselig gjentoges Lyden,
og hans Fod standsede ligesom rodfæstet til Jorden, da han ved Hjælp af Maanelyset
saae en opsadlet Rytterhest udenfor Hytten. Han greb en Pistol, men fik ikke Tid
til lang Betænkning, idet en kraftig Haand lagde sig paa hans Skulder, og en Stemme
udbrød:
»Et Ord, gode Ven!«
Ibs Ansigt blev blegt som Sneen. Paa denne Stemme, i dette røde og skjæg-
gede Ansigt gjenkjendte han Manheimer.
»Stik kun- Pistolen i Bæltet,« sagde Manheimer, »og lad os gaa indenfor.«
Baandet, hvormed de havde fastbundet Døren, - var overskaaret. Ib adlød
uden Vægring og fulgte ham ind i Fiskerens Hytte.
Kaptajnens uformodede Nærværelse i dette ubelejlige Øjeblik lader sig hurtigt
forklare. Paa Tilbagerejsen fra Skoven var han om Morgenen kommen til et Værts-
hus, hvori de to Bønder gjorde sig tilgode for Pengene, de havde modtaget af Svend.
Baade Manheimers Folk og Heste vare for udmattede af det lange Ridt til at kunne
drage videre, han agtede derfor at udhvile sig i Værtshuset, før han begyndte For-
følgelsen paany. Imidlertid bleve Bønderne drukne og lode enkelte Ytringer falde om
den forunderlige Handel, de havde gjort. Manheimer hørte Svends Navn og lyttede.
Han lod bringe en frisk Kande Mjød og gav sig i Tale med de to Karle. Resultatet
af denne Samtale var, at han en halv Time snere udsøgte sig den bedste Hest, som
fandtes i Stalden, besteg den og jog bort med to af sine Ryttere, uden at de Til-
bageblevne kunde forklare sig Aarsagen dertil. Endnu før de naaede Byen, styrtede
den ene Rytter, den Andens Hest faldt oppe paa Gaden udenfor Kirken. I Kjøge
skiftede han Hest og vedblev sine Efterforskninger hos Kjøbmanden og derefter paa
Magasinet, indtil han om Aftenen kom til Fiskerens Hytte, straks efter at de tre Mænd
havde forladt den, og medens de under Bakkerne vare ifærd med at opgrave
Hjorten.
Da lb traadte ind, lod han sit Blik løbe omkring i Stuen for at se, om Man-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
