- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
216

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XXIII.

Audiensen.

Fra det Øjeblik, Svend begyndte sin Rejse over Isen, syntes Faren at være for-
svunden. Forfølgerne havde tabt hans Spor og lode ham drage sin Vej uhindret.

Efterhaanden som Natten skred frem, viste Maanen sig klarere og gjennembrød
den tætte Taage, som hidtil havde forhindret Fiskeren i at tage Kjending af Landet
og vælge Vejen med Sikkerhed.

Morgensolens røde Lys farvede Spiret paa Nicolai Kirke, da de stege iland
nedenfor Valby Bakke. En ualmindelig Larm og Virksomhed syntes at finde Sted
overalt i Hovedstaden. Da de tre Mænd droge op igjennem Gaderne til Rosenborg
Slot, hvor Kongen havde taget Bopæl under Krigen, saae de flere Klynger af Borgere
i ivrig Samtale med hverandre; en vis Glæde var udbredt over deres Ansigter. Gjøn-
gerne bleve ikke længe uvidende om Aarsagen.

Det var den syv og tyvende Februar, de naaede op til Kjøbenhavn. Aftenen
iforvejen blev Freden underskreven i Roskilde. Mængden var endnu ubekjendt med
alle dens ydmygende Betingelser, maaske vilde man alligevel i den første Glædesrus
have foretrukket disse for den Frygt og Usikkerhed, de Savn og tiltagende Besvær-
ligheder, der siden Karl Gustavs Landgang havde hvilet baade over de fri og ufri
Stænder i den truede Hovedstad. Efterhaanden som de kom til Slottet, hvis nærmeste
Omegn var ubebygget, blev det vanskeligere at bane sig Vej igjennem Mængden;
Svend og Ib fulgte hver paa sin Side af Slæden, Fiskeren trak den. Ibs Ansigt var
purpurrødt af den skarpe Søluft, dets Træk udviste en levende Glæde over endelig
at have naaet Maalet efter de overstandne Farer.

Ved Indgangen til Slottet ble ve de standsede af to Hellebardister, som stode
paa hver Side af Pillerne udenfor Vindebroen. Svends Forestillinger frugtede ikke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0222.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free