Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
219
»I regne os det ikke til Last, strenge Herre!« svarede Sergeanten, som var
bleven staaende og havde hørt de sidste Ord. »Kongelig Befaling blev os kundgjort
aarie imorges, at kun Slottets Gesinde og de, der bære den høje Adels Mærke, turde
gaa over Broen.«
Rigsraaden smilede.
»Kongelig Befaling maa vi lyde,« svarede han. »1 gjøre da Plads for denne
Mand, Skildvagter! han bærer nu saa godt et adeligt Mærke som Nogen.«
Med disse Ord løste Rigsraaden Baandet paa sin Kappe og kastede den over
Svends Skulder.
Ib udbrød i et Jubelskrig.
»Ak, høje Herre, hvad gjør I der?« sagde Svend.
»Gaa Du trøstig din Vej, Svend Gjønge!« sagde den gamle Adelsmand, »der
har aldrig banket bedre Hjerte under denne Kappe end i dette Øjeblik.«
Hellebardisterne traadte tilbage og lode Fiskeren trække Slæden over Broen.
Ib havde sat sig ned paa den; idet han kom forbi Vagten, stak han Benene ud af
Slæden til begge Sider for at indtage saa stor Plads som muligt, og besvarede Sol-
daternes Hilsen for Rigsraaden med et fornemt Nik og en derpaa følgende Grimasse.
Da de kom indenfor Graven, gav Skeel Svend et Tegn til at følge med sig op ad
den lille Trappe, der førte til Kongens Privatværelser. Ib blev staaende nede i Gaarden
ved Hjorten.
Rigsraaden lod sig melde og blev straks indladt tilligemed Svend. Kongen
sad foran et stort Bord, der var stillet hen ved Kaminen i Salens Baggrund. Lige
overfor ham var Gehejmeskriver Gabel ifærd med at forelæse Fredsunderhandlingerne,
som Magnus Høeg Aftenen tilforn havde bragt med sig fra Roskilde. Efter at Skeel
havde hilset, lagde han sin Haand paa Gjøngens Skulder og udbrød:
»Min naadige Herre Konge; her bringer jeg den glædeligste Nyhed, som
Eders Majestæt længe har modtaget.«
»Svend Gjønge!« udbrød Kongen fornøjet, idet han rejste sig fra Bordet og
gik hen imod ham. »Vær os velkommen, min gode Helt!«
Svend havde bøjet sit Knæ, idet han kyssede Kongens fremrakte Haand.
»Og det Ærinde, vi gav Dig, Gjøngehøvding! hvorledes har Du forrettet det?«
»Som det sømmer sig at forrette Eders Majestæts Ærinder, fuldstændigt og
til eders Tilfredshed.«
»Du bringer os altsaa Pengene?«
»De ligge nede i Slæden.«
»Den hele Sum?«
»Tror min høje Konge, at jeg ellers vilde have fremstillet mig for Eder?«
»Men hvorledes bar Du Dig ad for at slippe fra Svenskens Krigsfolk, som
havde besat alle Veje?«
»Vi hjalp os igjennem med List, og hvor det ikke gik an, der sloge vi til
med vore Vaaben, saa lod Svensken os fare.«
»De mærkede altsaa, hvad I førte med eder?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
