Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
GJØNGEHØVDINGEN.
»Min Tjeneste!« gjentog Svend frimodig. »Jeg tænkte ikke, den behøvede
nogen Gjengjæld, siden Kongen har Ret til at forlange alle sine Undersaatters Tjeneste.«
»Men Du vovede ved denne Lejlighed dit Liv, paa hvilket vi sætte langt større
Pris end Du selv.«
»Det tror jeg ikke, min høje Konge! Hvis mit Liv har noget* Værd i eders
Mening, saa er det mig ogsaa for dyrebart til at jeg skulde sælge det, som en Kræmmer
sælger sine Varer. Ligesom Ib her viste sig modig og brav for at fuldkomme sit
Løfte til eders naadige Frue, saa gjorde jeg det for at holde mit Løfte til Eder. Et
Løfte er en Gjæld, som bør betales, og det er nu sket.«
»I Sandhed, min Helt! Du har gjort mere end fuldkommet dit Løfte. Med
den Haandfuld Folk, Du havde, standsede Du Fjenden, gav os Kundskab om hans
Planer, tilførte os hans Munitionsvogne og opbrændte hans Magasiner, — hvilket sidste
var bedre end alt øvrigt, siden engelske Gesandten Meadowe beretter, at dette var
en saare vigtig Grund for vor krigerske Broder Karl Gustav til at slutte Freden; og
nu endelig idag tilfører Du os denne Skat midt igjennem hans Lejr. Perfecto! hvem
af vore Undersaatter vilde vel vove at give os Løfte paa alt dette, og hvem vilde
have vovet at holde det, uden Du? — Derfor ønske vi at belønne Dig.«
»Det kan være, Eders Majestæt! men jeg ønsker det ikke.«
»Hvorledes?« udbrød Frederik den Tredie studsende. Svend slog ikke sine
Øjne ned for Kongens Blik, hvor strengt og prøvende det end var.
»I kjender mig ikke ret, min høje Konge!« svarede han og tilføjede smilende:
»Hvis det ogsaa er sandt, at jeg bestandig hidtil i Landets Tjeneste har hentet flere
Skrammer end Belønninger, hvis mine Fortjenester ere saa store, som Eders Majestæt
siger, og hvis ingen Anden vilde have vovet, hvad jeg har vovet, hvormed vilde I
da belønne mig?«
Frederik den Tredie betænkte sig et Øjeblik og svarede: »Gud har lagt al
jordisk Magt i Kongens Haand, og det beroer paa os at opfylde ethvert billigt Ønske,
vore Undersaatter kunne have.«
»I saa Fald har jeg et Ønske, og jeg beder Eder om at opfylde det.«
»Nu vel!« udbrød Kongen levende.
»Vil Eders Majestæt tænke paa mig siden, naar jeg kan blive Eder til nogen
Nytte.«
»Er det alt?«
»Ja,« svarede Svend med ædel Stolthed, »det er alt. Saa skal den Regning
være endt, som trykker Eder saa saare, og som jeg først kom ihu, da Eders Naade
mindede mig derom.«
Kongen var synlig bevæget over det trohjertige i Svends Ord, hans Øjne
straalede, idet han betragtede dette ædle, aabne og mandige Ansigt, og han rakte
ham sin højre Haand. Idet Svend tog den, lagde Kongen den anden kjærtegnende
paa hans Hoved og udbrød:
»Gud være med Dig, min ridderlige Helt!«
Svend følte sig greben af den Inderlighed, som laa i Stemmen, hvormed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
