Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
GJØNGEHØVDINGEN.
»Nu danse de Runddans,c hviskede Fogden, »de gale Mennesker bryde sig
hverken om Lys eller Ild, de skulde blot ane, at en eneste Gnist af deres Lys var
nok til at gjøre det af med dem Allesammen, siden vi nede i en af Kjælderne have
forvaret mere end fire hundrede Pund Krudt.«
»Hvad siger I, Mand?« hviskede Ib og greb Fogden i Armen, »hvor er det
Krudt kommen fra?«
»De mene, at Kongen og Rigsraadet have skikket det ned til Præstø og
Vordingborg, to hundrede Pund og seks Lispund Bly til hver By. Dengang saa Hr.
Rosenkrantz flygtede med sine Ryttere op til Kjøbenhavn, tog han det med sig, at
det ikke skulde falde Fjenden tilgode. Han lod det blive staaende hos Hr. Grube paa
Tollerupholm, men Hr. Grubes Frue, Jytte Gyldenstjerne, skikkede det igjen over til
os, formedelst hun ikke havde Lejlighed til at forvare det.«
»Lad os komme lidt ind til Krudtet,« sagde Ib.
»Det lader sig ikke gjøre paa denne Tid,« sagde Fogden, »det ligger i den
inderste Kjælder bag Kammeret, hvor Høvedsmændenes Folk have deres Kvarter.«
»Ja, hvad gjør det?« mente Ib trohjertig. »Vil I hjælpe mig, saa jage vi
Folkene ud. Hvor mange ere de?«
»Fire.«
»Lad os gaa.«
»Ak, lille Ib! hvad tænker Du paa?« hviskede Fogden skælvende af Angst,
medens han holdt ham tilbage i Armen. — »Og hvad Hjælp skal jeg vel kunne give
Dig? Jeg er saa gammel og svag.«
»Ja vist,« gjentog Ib som i Tanker, medens han kiggede ind af Kjælder-
vinduet. »I er saa gammel og svag, det er vist.«
I dette Øjeblik tiltog Larmen i Riddersalen og blandede sig med et langt og
gjennemtrængende Skrig.
Ib sprang hen til Kjældertrappen. Fogden anstrengte sig for at holde ham
tilbage. »Ib! betænk Dig dog, Du arme Menneske! hvad har Du isinde?«
Ib sled sig løs og svarede:
»Hørte I ikke, at Inger skreg? Jeg vil ned til dem, for nu maa det have
en Ende.«
»Vil Du vove Dig derned, Du alene?«
»Ja, jeg alene,« gjentog han og lod den blege og skjælvende Foged tilbage
udenfor Vinduet, hvorfra man kunde se alt, hvad der foregik i Kammeret.
Ib aabnede Døren og styrtede ind. Med et vældigt Spring stod han midt i
Kjælderen, greb to af Soldaterne hver i sin Arm og kastede dem over mod Væggen.
Den Ene blev liggende bedøvet af Faldet, den Anden udstødte et kvalt Skrig og
forsøgte at rejse sig igjen. Ib gav ham et Slag for Brystet med Hælen af sin Støvle,
medens han greb de to Andre og holdt dem fast.
»Gjøre I Modstand, slaar jeg Jer ihjel Allesammen, ere I stille, skulle I ingen
Skade komme til,« sagde han.
Soldaterne følte sig grebne af Rædsel, medens de stirrede ind i dette op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
