Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
XXVI.
„Højt at klyve, dybt at falde".
Med det begyndende Foraar fløj Rygtet om Freden overalt igjennem Danmark.
I Marts Maaned indskibede Karl Gustav sig til Helsingborg. Det blev over-
draget Rigsadmiral Wrangel at føre de svenske Tropper bort fra Sjælland; men endnu
før denne Befaling kunde fuldbringes, bragte Erik Dalberg, Karls Fortrolige, et
hemmeligt Budskab, som paalagde ham at standse med Indskibningen og søge Paa-
skud til at beholde Krigsfolket tilbage. Wrangel adlød, og nogle Rytterregimenter,
til hvilke vor Bekjendt Manheimer hørte, lagde sig i Kvarter i Vordingborg. Man var
ikke forlegen for at finde Grunde til at retfærdiggjøre denne Adfærd. De svenske
Underhandlere gjorde nye Vanskeligheder, derved opstode Stridigheder, og Krænkelsen
fik et Skin af Ret.
Imidlertid begyndte Rolighedens og Fredens Sysler igjen paa Øerne. Herre-
mændene vendte tilbage til deres Godser, Dronning Sophie, hvis Magt og højtflyvende
Planer hele Vinteren havde været begrændsede af Palissaderne omkring Kjøbenhavns
Volde, rustede sig atter til Jagt, hun forlod Hovedstaden, omgiven af en Skare Lykke-
riddere, som hendes Tilbøjelighed havde kaldt ind i Landet, og som trivedes ypperligt
i hendes Naades Solskin. Adelen, denne Guddom, som Frederik den Tredie fra nu
af tænkte paa at styrte, var atter Herre, og Bonden atter Slave.
Det var i Slutningen af Marts Maaned, da Svend en Eftermiddag gik ned til
Jungshoved igjennem Hestehaven, som man kalder den store og mørke Skovstrækning,
der udenfor Bønsvig bedækker Kysten langs med Præstø Bugt. Lærkerne sang, Sneen
var smeltet, paa Markerne saae man Hovfolkene drive deres Stude foran Ploven, efter-
fulgt af den rødbenede Stork, som søgte om Orme i Furerne. Alt var denne Dag et
Billede paa Foraaret med dets Poesi, dets Friskhed og milde, velgjørende Luft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
