- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
246

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

246

GJØNGEHØVDINGEN.

Aasyn, som Uvejrsskyer paa Himlen; vant til at beherske, hvad der mødte ham, ved-
blev han at gaa videre og hilste alvorligt og ærbødigt, idet han kom dem forbi.

Julie havde allerede bemærket Svend. Ogsaa paa hende var en vis Ubestemt-
hed og Forvirring synlig, men i et saadant Tilfælde bevarer Kvinden altid den største
Fatning, maaske fordi hendes hele Stilling bestandig gjør en større Agtpaagivenhed
og Selvbeherskelse nødvendig. Hun smilede venligt, medens hun hilste, og udbrød,
idet hun gik ham forbi:

>Ah, er det Eder, Svend Gjønge! velkommen tilbage.c

Derefter fortsatte hun sin Spadseretur med Kaptajnen.

Den, som havde set Svend Gjønge nogle Øjeblikke tilforn, medens hans aabne
og mandige Aasyn straalede af Glæde og Haab, skulde næppe have gjenkjendt ham
i denne blege Skikkelse, som med rynket Pande og sammentrukne Bryn langsomt og
grundende skred ud af Skoven. Forgæves tilbagekaldte han sig alt, hvad hans Kjær-
lighed besad af tidligere Lykke, opstillede Muligheder for de forskjellige Grunde, der
kunde have fremkaldt denne Ligegyldighed og Kulde i en Trediemands Nærværelse;
Mødet var intet, men dette ene Blik havde fæstet sig i hans Tanker og foijaget
enhver blidere Erindring, ligesom Lynet bringer alle Fugle til Tavshed. Hans tidligere
Ængstelse havde vist sig at være grundet. Just derfra, hvor han frygtede sin Mod-
stander, saae han denne triumfere.

I alle disse pinlige Tvivl og Bekymringer var imidlertid Julie ifølge sin Ka-
rakter aldeles uskyldig. Omgiven af Krigen og indesluttet paa Jungshoved, tilbragte
hun en højst kjedelig Vinter og havde forlængst angret sin Bortrejse fra Hovedstaden,
til Trods for de Opmærksomheder og den Ridderlighed, hvormed de svenske Høveds-
mænd bestandig kom en Skjønhed af hendes Rang imøde. Med Budskabet om Freden
indfandt Kaptajn Lykke sig paa Slottet. Kai, der kun behøvede at vise sig for at
sejré, medbragte en Opmærksomhed, en Hyldning, som hun uden Betænkning modtog,
ligesom hun vilde have modtaget ethvert andet Middel, der kunde raade Bod paa
denne Tilstand af Kjedsomhed, i hvilken hun hverken vidste, hvortil hun skulde bruge
sine Øjne, sin Skjønhed eller sin Pynt.

Julie havde nydt en sørgelig Opdragelse. Som yngste Datter, altsaa som den
mest Forkjælede, havde man udviklet hendes Legeme paa hendes Sjæls Bekostning.
Hun besad et Ydre, der var istand til at vinde Alle, men ikke Aand nok til at fast-
holde en eneste af sine Erobringer. Denne lade, ørkesløse og frivole Tilværelse, som
maaske fandt nogen Undskyldning i den Tids Sæder, havde forlængst ladet hende
skabe sig en rigere Verden i sine Drømme. Svend Gjønge virkeliggjorde i længere
Tid disse og gav dem Næring; han var saa forskjellig, ikke blot fra sine egne, men
fra alle hendes Omgivelser, ved den Dristighed, den Djærvhed og det romantiske Mod,
hvoraf det ejendommelige hos ham bestod, endelig ved sin Skjønhed, thi denne sidste
af hans Fortjenester var den første, der gav ham Betydning i hendes Øjne. Han blev
derfor hendes Helt.

Hvad der endnu gjorde Begyndelsen til denne Roman saa meget lettere, var,
at Julie Parsberg havde kjendt ham fra sin Barndom og ifølge det skarpe Blik, med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free