Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
255
»Saa!«
»Det var den Dag, Hendes høje Naade Dronningen lod Fanen svinge over
mit Hoved, formedelst jeg skulde blive mere ærlig end jeg var tilforn.«
»Aa, ja, nu husker jeg det; Du hørte jo til Natmændsfolkene.«
»Ja!« svarede Ib, forbitret over den Haan, Ridderens Ansigt udtrykte.
»Egentlig mødte vi hinanden engang før, men jeg vidste ikke, om strenge Herre
holdt af, at jeg mindede Eder derom.«
»Naar var det?« spurgte Kørbitz gabende.
»Vi gjorde Kammeratskab et Stykke Vej, dengang I vandrede herind i Landet
paa eders Fod og med Randselen over Ryggen. Det var før I blev Ridder, og før
jeg blev ærlig,* tilføjede han med en paatagen Enfoldighed.
»Og hvad fører Dig herop idag? Med Jomfru Parsberg antager jeg da ikke,
at Du har gjort Kammeratskab.«
»Nej, det er kun et ringe Ærinde, jeg skal forrette.«
»Jeg tvivler om, at hun vil modtage Dig. Imidlertid, der kommer hendes
Pige, til hvem Du kan forebringe dit Ærinde.«
Ib tog et sammenfoldet Papir op af sin Lomme og gik hen mod den ind-
trædende Pige.
»Jeg vilde saa gjerne tale med lille Piges Jomfru,« sagde han. »Den strenge
Herre der mener, at det ikke kan ske, men jeg mener jo, om lille Pige blot vil
levere hende dette Papir.«
Denne sidste Ytring var bleven opfanget af Kørbitz, som endnu ikke havde
forladt Værelset. Ib havde talt tydeligt og med en Sikkerhed, der bragte Ridderen
til at studse.
Pigen tilkastede Vagtmesteren et venligt Blik og gik. Kørbitz fulgte efter hende.
»Tøv en Kjende, Du!« sagde Kørbitz, da de vare komne ud i Korridoren.
»Den stakkels Vagtmester sætter al sin Fortrøstning til at faa din Jomfru i Tale. Jeg
er ham sær gunstig stemt og vil se at hjælpe lidt paa hans Sag, thi laane Du mig
hans Bønskrift, at jeg selv kan bringe det. Tag denne Penge til Vederlag 1«
Pigen leverede Kørbitz Papiret og tog Sølvpengen, idet hun bøjede sig og
kyssede hans Kappe. Derpaa forsvandt hun. Ridderen traadte hen i en Vindues-
fordybning og aabnede Brevet.
Et Udbrud af Overraskelse ledsagede et triumferende og skadefro Smil, idet
han atter lagde Brevet sammen. Derefter gik han ind i Julies Værelser.
Imidlertid sagde Ib til sig selv:
»Nu tror han at narre mig, den tyske Ridder! han taler med Pigen og læser
mit Brev, men jeg tænkte nok forud, hvordan det vilde gaa, og leverede hende et
Brev derefter.«
Da Kørbitz kom tilbage til Ib, viste hans Ansigt forekommende og smilende
Træk. »Du kan følge med mig, Vagtmester I« sagde han venligt, »saa skal jeg føre
Dig til Jomfruens Kammer. Jeg lagde selv et godt Ord ind for Dig hos hende.«
»I!« udbrød Ib.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
