Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
264
GJØNGEHØVDINGEN.
»Aa nej,« svarede Ib smilende. »Det er han vant til før idag. Skikkede
selv Hans høje Naade Kongen i Vinter sit Bud ud for at finde Svend Gjønge og
lægge en stor Del af Rigets Sag og Velfærd i hans Hænder.«
»Nu og Svend?«
»Ja Svend skikkede Budet tilbage, da det vilde give ham Raad, hvordan han
skulde handle.«
»Det vovede han!« udbrød Fruen forbavset.
»Ja, det vovede Budet.«
»Nej, det vovede Svend?«
»Ak, Svend!« gjentog Ib leende. »Han gav Manden, som ogsaa var af høj
Stand, den Besked tilbage, at naar Kongen og Rigets Raad næste Gang havde hans
Hjælp behov, saa gjorde de bedst i enten at have fuld Tillid til ham eller ogsaa at
se sig om efter en Anden. Derpaa tog Svend og hans Kammerat, ham, jeg før
nævnede, fat paa Arbejdet, de vovede, hvad de Andre ikke havde villet vove, og
Vorherre gav dem en Haandsrækning med, saa Ærindet blev vel forrettet.«
»Men hvorledes optog Hans Majestæt Kongen Skyttens ubegribelige Dristig-
hed med den Hilsen, han sendte tilbage?«
»Saare vel,« svarede Ib.
»Nej, fortæl os mere omstændeligt derom, min kjære Vagtmester!« bad Karen,
idet hun ledede sin Hest nærmere til lb.
»Kongen tog Svends Haand og trykkede den mellem sine, saa bad han Gud-
fader velsigne ham for hvad ædel Daad, han havde bedrevet, og sagde, at han kunde
begjære hvad han vilde, saa sandt der ikke var nogen Belønning i hans Magt, som
skulde blive ham nægtet.«
»Hvor det var smukt af Kongen!« udbrød Karen bevæget.
»Aa hvad,« ytrede Fru Elsebeth, »sligt fortæller man.«
»Ja, og sligt tror man paa.«
»Efter hvilke Beviser?«
»Fordi jeg stod og saae det,« svarede Ib.
»Hvad udbad Svend sig af Kongen?« spurgte Karen.
»Naadige lille Jomfru!« svarede Ib. »Hvad skulde han vel fordre. Man
giver ikke sit Liv hen for Gods og Mønt. Svend bad om intet. Han kyssede
Kongens Haand, saa var det godt. — Aa jo dog,« vedblev han straks efter. »Han
bad Kongen om at gjøre mig til Vagtmester og føjede nogle flere Ord til, men dem
har jeg glemt.«
»Jeg ser da, at Hans Majestæt opfyldte hans Ønske,« ytrede Fru Elsebeth.
»Hellige Kors!« ytrede Ib heftig, »om han gjorde? Hvis Svend havde bedet
ham gjøre mig til General, vilde jeg være bleven General og Admiral tillige. — Af
det, jeg her har fortalt,« lagde han listig til, »vil Naadigfruen kunne forstaa, hvordan
I maa tale Svend til, naar vi nu komme hjem til ham.«
»Hvad mener I med at komme hjem til ham?« gjentog Fruen. »Jeg antager,
vi ride op til Jungshoved og skikke derfra Bud ned til Svend.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
