Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
269
»Den Oppakning, I fører med, tyder just ellers ikke paa Fred,* be-
mærkede Ib.
»Aa, hvad!« svarede Dragonen, idet han kastede et tilfreds Blik ned paa sit
Rov, »et Par Klædningsstykker, nogle Mobilier og en Smule til Føden. Vi trænge
haardt til alle Dele, og naar man ikke kan faa, hvad man holder af, maa man holde
af, hvad man kan faa. Det er min Religion.«
»I fare da fort med at røve og plyndre, efter at Freden er kommen?«
Dragonen syntes ikke ret at have opfattet denne Ytring; han sukkede og
udbrød:
»Desværre ja! vi have faaet Fred; jeg vilde lade mig male sort, om den rare
Krig kunde vare blot et halvt Aars Tid endnu. Det sværger jeg til den hellige
Jomfru, og hvad nu alle de andre gode Helgene hedde, som hjælpe en brav Krigs-
mand, at jeg aldrig har truffet paa et bedre og agt værdigere Folk end Dansken.
Krigede jeg i Spanieland, saa værgede de sig som Desperate, sloges om Dagen og
myrdede os om Natten; kom jeg til Italien, drak vi Døden i deres forgiftige Vin;
førte Krigen os i et fattigt, forhungret Land, lede vi Nød og svar Elende, indtil Halv-
parten af vore Folk døde af Sult.«
»Ak!« udbrød Ib, »hvorfor døde ikke ogsaa den anden Halvpart af Sult?«
»Den døde af Tørst, min brave Kammerat! I dette Land befinder man sig
derimod som i Himmerig, blandt lutter fromme og ærlige Sjæle, de slaas ikke, de
værge sig heller ikke, løbe bort, naar vi komme,- men sørge altid først for at samle
Kister og Lædiker fulde til os.«
»Hvor have I drevet Hærværk idag?« spurgte Svend.
»Ak ja, denne Dag glemmer jeg aldrig,« vedblev Soldaten. »Naar jeg engang
kommer hjem, vil jeg skære den ind paa Bjælken i min Stue, saa dybt, at Mærket
skal gaa igjennem paa den anden Side. Vi førte vore Heste ind i Bondens Storstue,
trak Dragkisten ud og gav dem Havre i Skufferne, saa udsøgte vi os de bedste af
Faarene, drak Mjøden og spildte, hvad vi ikke mægtede at drikke. Da Bonden om-
sider begyndte at kvække, bandt vi ham fast til Bilæggerovnen, klædte ham af, og
en Mand fugtlede ham med Sabelskeden, medens en Anden under Pryglene tvang ham
til at synge:
Gebe Gott, dasz es immer,
Es immer so wåre.
Den Misundelige græd og sang paa eengang, imens tog Enhver af os, hvad han syntes
bedst om. Hellige Jomfru! jeg siger det med grædende Taarer, saa lykkelig en Dag
har jeg aldrig oplevet. Min gode Skytshelgen skal have Ret til at gjøre mig til en
Hvalfisk, om han lyster, naar det ikke er sandt.«
»Hvorfor just til en Hvalfisk?« spurgte Ib.
»For saa- tog jeg den lille Jomfru der og satte hende paa min Ryg og svøm-
mede bort med hende,« svarede Dragonen med et Nik over til Karen. »Men 1 har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
