Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
271
»Tolv!« gjentog Svend og Ib paa eengang, idet de vekslede et talende Blik.
»Den brave Kaptajn! han vilde, at vi allesammen skulde være glade og En-
hver af os faa sin Del af Byttet. Om I nu vil gjøre mig noget til Behag, min gamle
Kone!« vedblev han og greb Fruens Hest i Tøjlen, »saa har I intet imod, at vi ride
ind bag Træerne, mens jeg drager denne rare Kaabe af Eder og pakker den sammen,
før Kammeraterne faa Øje paa den. Ved min adelige Ære! naar de se eders kost-
bare Klædning, ville de rive Stykke for Stykke bort af den, saa der tilsidst ikke
bliver noget tilbage for mig. Kom, Gamle, kom!« vedblev han med et Ryk i Hestens
Tøjler, »det skal være bestilt i et Øjeblik, og I skal faa en Mandfolkekofte til at hænge
over Jer istedenfor.«
Fruen tilkastede Gjøngen et bedende Blik. Frygten havde omsider fortrængt
hendes Stolthed, og hun udbrød:
»Vil I da ikke hjælpe mig, Svend?«
»I er Fru Elsebeth Buchwald til Høfdingsgaard,« svarede han, »og har at søge
Hjælp hos den høje Adel, men ikké hos en ufri Mand.«
»Min kjære Svend Gjønge! I regne mig ikke disse Ord til Last!« hviskede
hun grædende.
»Naadige Frue glemmer sig selv ligeoverfor den fremmede Mand,« vedblev
Svend, »et Tyende kan ikke være eders Kjære, og den Beskyttelse, .jeg lovede, var
kun Praleri.«
»Kommer I saa?« vedblev Dragonen, som var reden nogle Skridt forud.
»Jeg skal frelse Eder,« sagde Ib, »hvis I vil sige ja til, hvad jeg fortæller,
og vedgaa alt, eftersom Talen kan falde.«
»O, min Gud! jeg vil gjøre hvadsomhelst I forlanger.«
»Saa er det godt,« sagde Ib. »Lad Manden kun komme.«
»Min gode Dragoner!« vedblev han, »vi lade nu den Sludder fare, og Fruen
der skal ikke følge med Eder.«
»Hvordan, Kammerat! hvem vil forhindre det?«
»Jeg er den naadige Frues Mand.«
»I, Vagtmester!« raabte Dragonen.
»I kan jo spørge hende selv.«
Dragonen vendte sig forbavset om mod Fruen.
»Ak ja!« svarede hun, »det forholder sig saaledes.«
»Og den lille Pige?«
»Det er vor kjære Datter,« svarede Ib, »og det kan jeg sige Jer god for, at
enhver Fader kan lægge sine Hænder sammen og takke Vorherre for et saadant
Barn. Vi giftede os saamænd af Kjærlighed, jeg og den rare Frue, formedelst hun
aldrig havde kjendt en Mand, der var mere efter hendes Sindelag, og som havde
saa kjøn en Kofte at bære, som jeg. Er det ikke sandt, hvad jeg siger, naa-
dige Frue?«
Hun nikkede. Under disse Kvaler svigtede hendes Stemme, og Læberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
