- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
274

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

274

GJØNGEHØVDINGEN.

»Hvad Djævlen er det for et Kammeratskab, Du her har gjort, Wentzel?«
udbrød den ene af Rytterne.

»Det er et meget godt Kammeratskab,« svarede Wentzel. »Den lille Jomfru
der skal være min Kone, den Gamle er hendes Moder, hende har jeg ogsaa ærlig og
redelig gjort til Bytte, før I kom, hvorpaa jeg har taget de gode Mænd, som ride
med os, til Vidne.«

»Sikke kostbare Klæder den Gamle har paa,« udbrød den Ene.

»Ja, og en lang Sølvkjæde om Halsen med en Skilling i,« ytrede Wentzel,
»hvad giver Du mig for den?«

»Hendes Kaabe vil jeg kjøbe af Dig, at jeg kan give min Kjæreste den
nede i Byen.«

»Men hvad er det for to Mænd, der ride med? Den Ene ser jo ud, som om
han var Vagtmester blandt Krigsfolket.«

»Ja, jeg er Vagtmester,« svarede Ib forekommende.

»Og den Anden i den grønne Kofte og med Jægerhornet ved Siden. Hvad
er Jeres Haandtering?«

»Jeg er Skytte,« svarede Svend, »og kan tude i Horn for de gode Krigsmænd.«

»Saa tud os et Stykke!« sagde Wentzel.

»Ja nok!« svarede Svend. Han satte Hornet for Munden og udstødte tre
stærke og langtrukne Toner, der gjentoges af Ekkoet dybt inde i Skoven; derefter
blæste han en Jagtmelodi, som Jægerne bruge, naar de samles til Jagten. Wentzel
smilede og kastede et tilfreds Blik omkring sig. Da Svend tav, bøjede Vagtmesteren
sig forover paa Hesten og udbrød med den største Ligegyldighed, som han kunde
give sin Stemme:

»Dernede paa Vejen kommer en Mand gaaende, og han er klædt i en Kofte.«

»Jeg ser det nok,« sagde Svend.

»Naa, hvad bliver der saa af vor Handel, Wentzel! skal jeg kjøbe den rare
Kjæde, din Kones Moder bærer?«

»Nej, den skal sælges, som den vejer til. Hendes Kaabe vil jeg heller skille
mig ved, og jeg mener, at tre Sølvdalere er en Spotpris for den.«

»Tre Sølvdalere!« gjentog Rytteren, »ja, men for den Pris faar jeg vel hendes
Fjerhat med?«

»Det skal Du,« sagde Wentzel.

»Vil Hun ogsaa sige mig god for, at det er rigtig fint Tøj, Hun har sat i sin
Kaabe?« vedblev Rytteren, henvendt til Fruen.

Den ulykkelige Dame tav, hendes tidligere Selvtillid var aldeles forsvunden.
Hun kastede et frygtsomt og bønligt Blik over til Svend.

»Vær barmhjertig, Svend Gjønge!« bad Karen hviskende, »ser I ikke min
stakkels Moder? Hvor længe vil I lade hendes Straf vare?«

»Jeg tænker ikke paa nogen Straf,« svarede Svend. »Da hun haanede mig,
sagde hun kun, hvad hun tænkte, og hun tænkte som alle de Andre af hendes Stand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free