- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
279

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

GJØNGEHØVDINGEN.

279

»Nu vil jeg gjengjaelde ham det onde, han har bragt over mig, og gjøre min
Uret mod Eder god igjen.«

»Ja, jeg siger Tak! men vi have ikke eders Hjælp fornøden, I gaar eders
Vej, jeg gaar min. Enhver af os vil staa sig bedst derved.«

»I afslaar da min Bistand?« spurgte Tange. »Hvorledes vil I komme ind
paa Slottet, som Kaptajnen holder besat?«

Ib udstødte en haanlig Latter.

»Hvorledes kom vi ud af Kirken,« svarede Svend, »da Kaptajnen holdt den

besat? Dengang stod endogsaa I paa hans Parti.«

»Ja, ja, Gjøngehøvding!« sagde Tange, som havde ventet sig et andet Udfald
af denne Samtale. »Jeg gaar da min Vej, siden I vil det saa. Paa Høfdingsgaard

mødes vi igjen, og I skal dog faa at se, at min Hjælp kan komme Eder tilgode.«

»Det kan være,« svarede Svend ligegyldig. »Men jeg mener ikke, at vi

skilles endnu; siden I har haft Umage med at opsøge mig, saa lad os følges, til vi

komme lidt bedre frem.«

»Jeg forstaar Eder. I mistænker min Hensigt og har ingen Tiltro til mig.«

»Ikke megen Tiltro, Herre Præst! ikke megen.«

Derefter forlode de Landevejen og fulgte en smal og banet Sti inde i Skoven,
som førte langs med det bugtede Aaløb, der tidligere blev omtalt, da Dragonerne
fangede Svend. Efterhaanden som de rede fremad, mødte de Gjøngerne, der havde
udspejdet Egnen, og hvis Forklaringer bekræftede de Oplysninger, Svend allerede
havde modtaget. Høfdingsgaard Iaa i Frederik den Tredjes Tid nærmere ved Havet
end det nuværende Sted af samme Navn. Den var befæstet med en høj Jordvold,
der omgav Slottet paa de tre Sider. Tæt under Muren, paa den fjerde Side, løb
Aaen fra Lekkinde Sø, som dannede et tilstrækkeligt Værn og tillige fyldte de øvrige
Grave udenfor Volden. Mod Sydost var anbragt en bred Vindebro midt foran begge
Gaardens fremspringende Fløje. Bygningen selv var omgiven af Skoven, som skjulte
den i et Bøsseskuds Afstand. Derfra løb en bred Allee af Aim og Popler op mod
Vindebroen.

Da Gjøngerne vare komne paa hin Side Aaen, saae de Slottet oplyst af den

nedgaaende Sols Straaler og Vindebroen dragen op foran Porten. De gjorde Holdt,

toge Magisteren i deres Midte og lejrede sig paa Stedet, medens Svend og Ib snege
sig videre hen ad Alleen.

For Enden af denne stod en Skildvagt med Karabinen paa Skulderen og
stirrede med et længselsfuldt Blik op imod Slottet, gjennem hvis aabne Vinduer en
bedøvende Larm af Latter og Sange og utydelige Ord trængte ned til ham.

Svend lagde sin Haand paa Ibs Arm og hviskede:

»Denne Mand —«

Ib forstod ham, nikkede og svarede:

»Det er da altid een mindre. Træd over bag den gamle Eg der, saa kan du
bedre se, hvor kjønt jeg bærer mig ad.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0285.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free