Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
285
»Og nu kommer Han herned, da Han fornemmer, at det gaar løs paa
Fruens Vin.«
»Det er ikke Grunden,« svarede Tange med et uheldspaaende Smil, »men
som jeg før i Mørkningen gik noget omkring paa Volden, blev jeg anraabt ovre fra
den anden Side af Aaen af en gammel Kone, som bad mig sige Eder, at de fire
Karle, I skikkede ned i Bondebyen ved Middagstider, vare bievne overfaldne af Svend
Gjønges Mænd. Folk kalde den gamle Kone for Kulsoen i daglig Tale.«
Manheimer brød ud i Latter. »Kulsoen,« gjentog han og slog i Bordet.
»Det er jo min gamle Veninde, Heksen, som spaaede mig, at jeg hverken skulde
finde min Død paa Land eller i Vand.«
I dette Øjeblik blev Døren aabnet, og en Dragon styrtede ind.
»Vagten nede ved Broen melder, at en af Gjøngerne er kommen over Graven
og krøben op paa Porthvælvingen foran Vindebroen.«
»Mord og Bøddel!« raabte Manheimer, »hvorfor giver den Slyngel da ikke
lid paa ham?«
»Det var ogsaa hans Agt, strenge Herre! men da Gjøngen hørte ham dreje
Hjulet om paa Karabinen, dukkede han ned bag den høje Murkrans paa Portalen.«
»Nu og hvad saa?« spurgte Kaptajnen, »han maa jo kunde række ham allige-
vel ved at stige op paa Volden.«
»Høvedsmanden glemmer Folkene, som lure paa den anden Side,« udbrød
en Fændrik.
»Det er jo mørkt nu, lad os komme derned. En Dukat for den, som træffer
Manden.«
Dragonerne udstødte et Jubelraab og greb deres Karabiner, idet de fulgte
efter Manheimer ned i Gaarden.
Maanen begyndte at sprede en svag Lysning over Trætoppene inde i Skoven,
før man endnu kunde øjne den fra Slottet. Dragonerne listede sig tavse og forsigtige
ned i Gaarden og stode dækkede af Volden, medens de undersøgte Fængkrudtet paa
Karabinernes Hjullaase.
»Hvem vil prøve det første Skud?« spurgte Manheimer.
En Mand traadte frem.
»Tøv lidt,« vedblev Kaptajnen, »lad os engang se, hvor vagtsomme de
Slyngler ere. Tag din Hat af, sæt den paa Løbet af Karabinen og hæv den op over
Voldkanten.«
Dragonen adlød. Straks efter faldt et Skud fra den anden Side Graven, som
rev Hatten bort fra Karabinløbet.
»Disse Bønder sigte endda ikke saa daarligt,« hviskede Manheimer.
Denne Hændelse dæmpede for en Del Rytternes Lyst til at komme op paa
Volden. Medens de tvivlraadige og tavse betragtede hverandre, hørte man en dyb
og lydelig Stemme raabe fra Murkronen over Porthvælvingen:
»Agter vel paa derovre! De ere Allesammen komne ned i Gaarden.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
