Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GJØNGEHØVDINGEN.
303
Ridderen den Overvægt, han savnede, men vare endog bievne ham aldeles nødvendige
til at retfærdiggjøre sine Ytringer og til at forøge deres Vægt. Saa snart Kørbitz
havde fremlagt Brevene, antog Sagen større Offentlighed. Frederik den Tredje ud-
nævnede en Ret til at undersøge Kais Brøde og derefter at overgive Sagen i General-
fiskalens Hænder. Blandt Hovedmændene i denne Ret var Ranzau, som kort iforvejen
havde tabt en Proces mod Kai Lykke, og Rentemester Gabel, for Øjeblikket Dron-
ningens begunstigede Ven, det vil sige Kaptajnens Fjende.
Endskjøndt Skyerne saaledes trak sig sammen over den Ulykkeliges Hoved,
kunde dog Uvejret maaske endnu være drevet bort, idet Generalfiskalen, Søren Korne-
rup, gjorde Indvendinger mod Brevenes Ægthed, men Kai var eengang kommen under
en uheldig Stjernes Indflydelse og forøgede den første Ubesindighed med en endnu
større. Fra sit ubekjendte Skjulested sendte han Dommerne et Bønskrift, hvori han
vedkjendte sig Brevene og tilstod, at hans fornærmelige Ytringer vare skete i en
»ubegribelig Drukkenskab«. Ifølge en anden Beretning skal han have tilbudt en Bøde
af 100,000 Rigsdaler, for hvilke han pantsatte sine Godser Gisselfeldt og Ranzausholm,
nu Brahe-Trolleborg i Fyen. Med dette Bønskrift var saa at sige hans Skæbne be-
seglet. Kuglen rullede ned ad Bakken, styrtet af den samme Haand, som havde hævet
den saa højt. Man forudsaa, at den først kunde standse i Afgrunden.
Medens dette Tærningespil om Kai
Lykkes Liv og Ære begyndte i Hoved-
staden, var Offeret selv forsvundet, man
havde forgjæves opfordret ham til at
fremstille sig for sine Dommere, man
havde ladet ham eftersøge paa alle
hans Godser, hos alle hans Slægtninge.
Kais Skjul var hidtil blevet uopdaget.
En Aftenstund gik Svend igjennem
Ørremandsgaards Skove. Solen gik
ned, Luften farvede Trætoppene med
et rødgult Skær. Egnens Kirkeklokker
ringede til Aftenbøn, man hørte Hundene
gø i Landsbyen, den klare Lyd af
Frøerne nede i Gravdammen og tusinde
andre ubestemte og hemmelighedsfulde
Toner, der ere en Sommeraften egne.
Da Svend var kommen længere ind i
Skoven, saae han Ib ile sig imøde med
et smilende Aasyn og et stort Brev i
Haanden.
»Se heri* raabte Vagtmesteren, »dette Dokument er kommet til Dig, imens
Du var borte fra Hjemmet. Det bærer kongeligt Segl og Mærke.«
Svend brød Seglet og læste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
