- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
311

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DRONNINGENS VAGTMESTER. 311

Kulsoen tog Plads ved hans Side paa Bænken. Maaltidet blev fortæret i
Tavshed, Tam følte sig behersket af den trygge og uheldspaaende Mine, hvormed
Heksen havde forkyndt sin Spaadom. Regnen udenfor vedblev. Gjennem de to smaa
Glasruder, der vare indmurede i Ydervæggen ved Døren, forsvandt Lyset efterhaanden
for den tiltagende Skumring. Baalet slukkedes paa Ildstedet. Kulsoen og Tam talte
ikke til hinanden. Begge syntes at være hensunkne i et mørkt Grubleri. Pludselig

blev denne uhyggelige Tavshed afbrudt, idet Tam rejste sig, gik hen til Døren
og lyttede.

»Der kommer en Rytter ned fra Skovvejen,« hviskede han lidt efter.

»Se igjennem Ruden, hvad Vej han drager,« svarede Kulsoen.

»Det er saa mørkt udenfor, at man ikke kan skimte en Haandsbred frem for
sig, men jeg hører Hesten stampe i Jorden. Han holder stille.«

»Saa er det vel Svend eller en anden af dine Kammerater, der vil lokke Dig
ud paa en ny Fart. Give til Gud, at der var skikket mig en bedre Mand eller blot
tildelt Dig saa megen Forstand, at Du kunde følge mine Raad.«

»Spar heller dine Ønsker
til siden,« hviskede Tam, »hører
Du ikke Rytteren dundrer paa
Døren. Tænd os en Lyspind,
at vi kunne se, hvem vi have
for os.«

Medens Kulsoen gik hen
til Skorstenen, aabnede Tam
Døren. En høj Skikkelse viste
sig i Aabningen, indhyllet i en
mørk Kappe. Kulsoen havde
imidlertid faaet Lejlighed til at
kaste et stort Tørklæde over
sig, som i det svage og vif-
tende Lys skjulte hendes lyse
Silkekjole.

»Er Svend Gjønge tilstede?«
spurgte den Fremmede.

»Han bor ikke her,« sagde
Tam.

»Men her er En af hans
bedste Mænd tilstede,« ytrede
Kulsoen hurtig. »Vil I ikke
træde indenfor, Herre?«

»Jeg kan ikke slippe min Hests Tøjler,« svarede den Fremmede. — »Hører
Du til Svends Folk?« spurgte han Tam.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0317.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free