Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316
DRONNINGENS VAGTMESTER.
hed, til de kom forbi Vandmøllen, hvorfra en Sidevej fører over Klinten. Her rettede
den Fremmede sig pludselig ivejret og saae sig tilbage. Idet han hævede Hovedet,
kom et ungdommeligt Ansigt tilsyne med mørkebrune Øjne, stærke og hvælvede Bryn,
kroget Næse, en smal og skarptegnet Mund, en bleg og sygelig eller i al Fald meget
sart Hudfarve. Det hele Udtryk syntes at vidne om megen Godmodighed, men tillige
om Mangel paa Selvstændighed og bestemt Villie.
Paa samme Tid kom en Mand gaaende inde fra Sidevejen i Skoven. Han
var klædt i en hvidgraa Vadmels Kofte og bar en Skovhuggerøkse paa Skulderen.
Da Svend saae Manden, vendte han sin Hest og red hen imod ham.
»Gud i Vold, Jes!« udbrød han, »Du er kommen tidlig tilskovs idag.«
»Aa ja!« svarede Bonden, blinkende med Øjnene, »men jeg har dog truffet
dem, som vare oppe før mig. Nede fra Frørslev kommer en svensk Afdeling ridende
op igjennem Dalen. De have siddet og sviret i Præstegaarden inat og slaaet Mandens
Husholderske fordærvet, formedelst hun ikke kunde skaffe dem saa megen Mjød og
Brændevin, som de forlangte. Hvis I ride til Lejrtofte, ville I møde dem.«
»Hvor mange vare de i Tallet.«
»Ti Mand, men de fem vendte sig ad Lydersløv til og toge Præstens Karl
med som Vejviser.«
»Det er godt,« sagde Svend. »Vi ride ikke til Lejrtofte, men hvis Du vil
træffe dine Kammerater iaften, saa samles de nede ved Klippinge Banker i Mørkningen.
Gud i Vold, Skovhugger!«
Med disse Ord red Svend videre. »Et Ord endnu,« tilføjde Ib. »Naar Du
kommer forbi mit Hus hernede, saa gaa indenfor, Døren er kun haspet til; giv min
Ravn et Stykke Brød og luk den saa ud af Buret, jeg glemte ham imorges, da vi
rede bort.«
»Vi have altsaa Udsigt til at møde Svensken, før vi naa Arnøje?« spurgte
den Fremmede lidt efter.
»Maaske,« sagde Svend.
»Er I bange for det, Junker Rud!« ytrede Ib, som længtes efter en Samtale.
Junkeren tilkastede ham et maalende og ringeagtende Blik og svarede:
»Jeg er ikke bange for Nogen.«
Ib trak paa Skulderen.
»Kendte I ogsaa den Mand, med hvem I talede?«
»Ja, lidt!« svarede Svend smilende.
»Har I Grund til at stole paa hans Udsagn, Svend Skytte?«
»Ja, hvorfor ikke? jeg stoler paa alt, hvad Folk fortælle.«
»Men hvor fører da den Vej hen, som vi ride?«
»Naturligvis over til Fru Elsebeth Buchwald i Amøje,« svarede Svend. »laftes
fik jeg Brev om, at hun forlangte at tale med mig, og inat kom I selv med Bud
derom.«
»Hvad min Nærværelse angaar,« svarede Junkeren, »saa har jeg tilstrækkelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
