Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
de derimod ville gaa os alvorligere paa Livet og lægge an med deres Karabiner, saa
dæk Eder bag Hestens Hals og giv den Sporen, den vil da stejle, og i værste Til-
fælde er det bedre, at Skuddet træffer Hesten end Rytteren.«
»Min Hr. Vagtmester!« svarede Rud med sitrende Læber og et Udtryk, der
syntes at modsige hans Ord: »Mænd af den Familie, som jeg tilhører, have kun lært
at bøje sig for Gud, men ikke for Faren.«
»I kan først sige det, naar I har prøvet det,« ytrede Ib.
»Og I da?«
»Man vænner sig dertil,« svarede den sorgløse Vagtmester.
De tre Mænd rede nu atter i nogen Tid i Tavshed ved hinandens Side.
Holger Rud lagde Mærke til, at hans Ledsagere efterhaanden sagtnede deres Hestes
Gang, medens de foroverbøjede og spejdende lyttede efter enhver Bevægelse i Nær-
heden. løvrigt havde der ikke fundet nogen Aftale Sted imellem dem, enten maatte
Faren ikke være meget stor, eller, som Ib nylig sagde, man vænner sig dertil, saa at
de ikke troede, der behøvedes nogen bestemt Plan for at afvende den.
Stien, de rede ad, løb langs med Aaen. Paa den anden Side indhegnede et
temmelig højt Stengjærde Valbygaards Skove. Herregaardens lyse Mure begyndte
allerede at blive synlige fra en Baggrund af høje og knudrede Egetræer, da de kom
til en Vej, hvorfra en Bro gik over Aaen fra Tryggevælde Herred i Retning mod
Storeheddinge.
Pludselig standsede Svend sin Hest og udbrød dæmpet:
»Der have vi vore Mænd.«
»Ja, ganske rigtigt,« sagde lb, »de ere fem i Tallet, og ret ude foran os
komme to til, det gjør syv. Er det ikke rigtigt udregnet, Junker?«
Rud saae Skaren komme frem paa Vejen; Rytterne vare indhyllede i store,
mørkeblaa Kapper og nærmede sig, saa snart de fik Øje paa de tre Mænd, med høje
og gjentagne Skrig.
Fra Skovstien noget længere tilbage kom to Ryttere, som besvarede deres
Kammeraters Raab, gave Hestene af Sporen og ilede hurtigt fremad. Man kunde
derfor nogenledes beregne, at begge Afdelingerne omtrent paa samme Tid maatte
møde hinanddn foran Broen ved Aaen.
Ruds Ansigt blev blegere, hans Blik dvælede raadvildt og spørgende paa
begge Gjøngerne. Svend lod til at overveje, medens Vagtmesterens kolossale Skik-
kelse hvilede saa sorgløst og roligt paa Hesten, som om han befandt sig i den tryggeste
Sikkerhed. Sandsynligvis tænkte han ikke engang paa, hvad der skulde foretages;
efter hans Begreb var det Svends Sag at tænke, og det kom Ib ud paa et, hvad
enten de skulde slaa sig igjennem Fjenden eller søge at undgaa ham.
Medens de to Gjønger bleve holdende paa Stedet og oversaa Egnen, laa der
i deres rolige Miner og i den Stilhed, de iagttoge, noget langt mere truende end i
de Svenskes vilde Skrig.
»Husk nu paa, hvad jeg har sagt,« udbrød endelig Ib, henvendt til Rud og
i den tidligere drillende Tone, »enten Kappen over Armen eller Hovedet dukket ned
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
