Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
326
DRONNINGENS VAGTMESTER.
i, hvad jeg sagde; i saa Fald modbeviser min Handling mine Ord, idet jeg ufor-
beholdent vover at betro denne Velfærdssag til en saa fremmed Person som Eder. c
Svend foer sammen ved denne Ytring, hans Øjne mødte Karens, hun betrag-
tede ham med sit bønlige Blik, med dette blide Smil, som om hun troede, at han
skulde hente Mod deraf til at taale. Han syarede ikke, lagde blot Haanden paa sit
Hjerte for at dæmpe dets heftige Slag, bøjede sig og vedblev at lytte.
Medens Fru Elsebeth talte, blev Døren aabnet, og Ib traadte ind i Værelset,
uden at man syntes at lægge Mærke dertil. Da Karen lidt efter saae ham, rejste
hun sig, gik hen til ham og udbrød:
»Men hvor bliver I dog af, Vagtmester? Vi vente jo paa at bevidne Eder
vor Tak fra sidst.«
Ib vovede ikke at modtage den lille Haand, Karen Kaas rakte ham; hans høje
Skikkelse bevægede sig ubehjælpsom frem og tilbage under dybe og gjentagne Buk.
Undselig og forlegen over den almindelige Opmærksomhed, han i Øjeblikket var Gjen-
stand for, ilede han med lange og hurtige Skridt over Gulvet til Svend og udbrød:
»Kaptajn! jeg venter paa din Befaling, enten vore Heste skulle forblive op-
sadlede eller jeg skal føre dem ind i Stalden?«
»Lad dem beholde Tøjet paa, Ib! og giv dem et Foder. Vi drage afsted
igjen idag.«
Ib gik. Da han atter havde naaet Døren, vendte han sig med en dyb Hilsen
og slog Fødderne sammen, saaledes at hans vældige Sporer klirrede. Derefter for-
svandt han.
»Han kaldte Eder Kaptajn,« sagde Fru Elsebeth forundret. »Naar har 1 faaet
denne Rang?«
»Jeg hørte den første Gang, da det behagede Hans Majestæt at kalde mig
saaledes.«
»Hvilke Fortjenester gav Eder da Adkomst til en saa stor Ære?«
»Jeg erindrer det min Tro ikke mere, naadige Frue!« svarede Svend smilende,
»maaske har Hans Majestæt en bedre Hukommelse.«
»Det turde alligevel være tvivlsomt, hvorvidt Hans Majestæt har Ret til at
bortgive denne Rang uden Adelens Samtykke.«
»Naadige Frue!« svarede Svend roligt, »det er meget muligt, at Adelen i
dette Land er fornemmere og mægtigere end Kongen, jeg skal ikke kunne sige det,
men til Gjengjæld derfor er Kongen idetmindste klogere end Adelen.«
»Klogere?«
»Ja, siden Kongen søger at belønne Den, af hvem han venter sig Tjenester.«
»Det er godt sagt, min Herre Kaptajn!« ytrede Rud, der ikke fandt Gjønge-
høvdingens Debut saa uheldig af en Borgerligs at være. »Men hvorfor har I besluttet
at rejse straks? Min naadige Fru Moster har ønsket, at I skulde tilbringe denne
Eftermiddag med os.«
»Nej! lad mig heller rejse,« svarede Svend. »Jeg trænger til at begynde
dette /Eventyr, til at møde Faren, nu mere end før.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
