Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33«
DRONNINGENS VAGTMESTER.
Kusken kjørte ind i Gaarden. En af Rytterne viste dem over til Stedet, hvor
Tanges Lig laa.
»Men hvad Djævelen vil I dog her?« spurgte Svend Kulsoen, da Dragonen
igjen havde forladt dem.
»I tøver da ikke, før I faar en Kugle i Skallen,« tilføjede Ib. »I har allerede
een Gang været nær derved.«
»Ja vist, min Dreng!« svarede Kulsoen spottende, »men Du ser selv, at nær
ved kan undertiden være langt fra. Jeg tvivler paa, at den Kugle er støbt, som
passer til min Skalle, idetmindste veed jeg, at den ikke ligger forvaret hos Dig.«
»Faar jeg saa at vide, hvad eders forrykte Adfærd skal betyde? Af hvad
Aarsag har I listet Jer herop iaften?«
»Af hvad Aarsag har I listet Jer herop?« spurgte Kulsoen leende.
»Jeg tror ikke, at mit Ærinde staar i Forbindelse med eders.«
»I skal ikke sige det, Kaptajn Svend! 1 har fortalt Vagtmesteren, at vi have
en Forretning her paa Gaarden, og saa sandt som det er, ville vi ogsaa være halvt
om det, den kaster af sig.«
»Tror I ikke, I gjorde rettest i at tale lidt mere tydeligt?« sagde Ib.
»Siden Du ønsker det, vil jeg ikke dølge, at jeg hændelsesvis kom ind til
den lille Pige, som tjener hos Fru Elsebeth nede i Arnøje, hun fortalte mig, at Du
og Kaptajnen rejste herop til Søholm for at bringe Fruen de mange Pefige og det
kjønne Sølvtøj, hun lod nedgrave den Tid, de maatte flygte fra Gaarden. Saa skyndte
jeg mig jo afsted, jeg Stakkel! for jeg tænkte ved mig selv, den Svend Gjønge er
en brav Karl, Folk fortælle saa meget godt om ham, han kan vist ikke bringe’det
over sit Hjerte at nægte mig en lille Part af Fruens Penge, især naar han faar at
vide, at det dog igrunden er mig, der giver ham Tilladelse til at tage dem med sig.
Svend, som er saa klog og saa udspekuleret, begriber nok, at jeg blot behøvede at
give Vagtmesteren et Vink, saa kom I til at sidde paa det Sted, hvor der hverken
var Sol eller Maane at se, og imens kunde jeg jo tage hver evige Skilling, Fruen
havde nedgravet.«
»Saa Du veed ogsaa, hvor Pengene ere forvarede?« spurgte Ib.
»Det kan nok være,« svarede hun leende.
Den Sikkerhed og spottende Tone, hvori Konen talede, undlod ikke at gjøre
sin Virkning paa Svend. Hans Ansigt udtrykte en alvorlig Eftertanke, som det kun
havde, naar Faren var tilstede. Han syntes at være tvivlraadig nogle Øjeblikke, der-
paa gik han hen til Bonden, som holdt med sin Vogn i Gaarden.
»Kan Du blive her og kjøre os Kisten tilbage til Holtug Kirkegaard?«
spurgte han.
»Nej, ikke om I saa gav mig to Rigsdaler; kjøre med en tom Kiste, det
lader jeg gaa, men med et Lig, det er en anden Sag, især saa silde om Aftenen.«
»Hvis jeg nu gav Dig tre Rigsdaler?«
Bonden syntes at overveje. »Godt, saa tøver jeg en Time, men heller ikke
længer.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
