Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
342
DRONNINGENS VAGTMESTER.
lykkedes. Forstaar 1 mig? Hvis I kan vise mig en Skat, saa grave vi den op, og
jeg vil nøjes med at faa en Tiendepart af den.«
Kulsoen studsede, medens hun betragtede ham stift og gjennemtrængende.
»Du lyver!« raabte hun, »Du lyver!« gjentog hun heftig og mere dæmpet, idet hun
traadte ham nærmere. »Hist ude kommer en af Dragonerne; hører Du hans Sporer
klirre? — Siden I ikke ere komne for at hente Penge og Sølvtøj, saa vil jeg fortælle
ham den samme Historie, som jeg nys fortalte Svend.«
»Ti stille!« hviskede lb og greb hende i Armen, idet Dragonen traadte ind.
»1 maa skynde Jer noget,« sagde Svensken, »for at kunne komme ud med
Kisten; om en Time lukke vi Porten og aabne den ikke før Morgen igjen.«
»Saa kom da,« sagde Ib, da Dragonen igjen var gaaet, »lad os begynde paa
vort Arbejde.«
»Narrar Du mig nu ikke?« sagde Kulsoen. »Husk paa, at Inger betaler for
Dig. Laan mig en af dine Pistoler.«
»Der har I dem begge To,« sagde Ib, idet han løste det uldne Bælte, hvori
Pistolerne sad.
»Ere de ladte?«
»Naturligvis.«
»Godt! hvor ere Pengene forvarede?«
Ib gik hen til Kaminen og undersøgte Stenfliserne. Den hule Lyd, som frem-
kom, idet han traadte paa dem, beviste, at der maatte være et Rum mellem Gulvet
og Hvælvingen til Etagen nedenunder. Han tog sin Kniv og stak den ind i Fugerne
mellem to Fliser, Stenen blev hævet ivejret, Kulsoen hjalp til; efter at Flisen var
dragen bort, viste der sig et langagtigt Hul, omtrent en Alen bredt og ligesaa dybt,
medens det derimod i Længden gik ind under den næste Sten.
»Vi maa have en Flise af til,« hviskede Ib, »stil Eder henne ved Døren og
lyt efter, om der kommer Nogen.«
»Det behøves ikke,« sagde Kulsoen, »jeg har en skarp Hørelse og skal nok
vare Dig itide. Lad os heller hjælpes ad med den næste Flise.«
Efter at Stenen var væltet tilside, lagde lb sig ned paa Gulvet, medens han
med Haanden undersøgte Aabningens Indhold. Kulsoens Ansigt udtrykte en rasende
Begjærlighed. Under den Tavshed, som herskede, hørte man hendes korte og stønnende
Aandedrag, men selv i dette Øjeblik, et Bytte for den største Lidenskab, hun nogen-
sinde havde kjendt, vedblev hun at give Agt paa Ib, hendes funklende Øjne fulgte
enhver af hans Bevægelser, medens hun stod i to Skridts Afstand fra Kaminen med
en Pistol i hver Haand.
»Kan Du finde Skatten?« spurgte hun endelig.
»Døm selv!« svarede Vagtmesteren, idet han frembragte en klingende Lyd
ved at støde til en Kasse, som stod i Aabningen.
»Gud ske Lov!« hviskede hun. »Lad os faa den op.«
»Ja, kom og hjælp mig, ene er jeg ikke istand til at hæve den ivejret. Kom
dog, kom, Heks! I er jo forrykt, at I tvivler endnu.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
