Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
35«
paa, var den fortrinlige Mandstugt, Esner holdt over sine Folk. Saaledes skete det
da, at Fru Elsebeth, der havde begyndt denne Dag med at fortvivle, endte med at
ønske sig til Lykke med de nye Gjæster. De følgende Dage forøgede den gode
Mening, man nærede om Kaptajnen. Han var bestandig den Samme, stille og for-
dringsløs tilbragte han Tiden under Opfyldelsen af sine Pligter eller i Selskab med
Fru Elsebeth og Junkeren. Karen vedblev at være usynlig, endskjøndt Fruen, efter
at have overbevist sig om, hvor lidt der var at frygte, næsten angrede denne Be-
stemmelse.
»Det er dog en mærkværdig Lighed,« sagde Esner en Dag, »der finder Sted
mellem Eder, naadige Frue! og min Moder i Hjemmet. Eders Ansigt, Miner, Gang,
lige til Tonen i eders Stemme, forøger den og fremkalder Erindringen om min Ung-
doms stille og lykkelige Liv nede i Tyskland. Der levede vi i en Afkrog mellem
Vinbjerge, hun, jeg og min Kjæreste, uændsede men tilfredse, og haabede paa Frem-
tiden, indtil Krigen brød ud og forstyrrede alt.«
»Hvorfor var I da nødt til at opgive denne Lykke og drage med i Krigen?«
»Jeg var fattig, min Brud ligesaa, jeg drog bort for at friste min Skjæbne.«
Fru Elsebeth saae en Betryggelse i denne Lighed, hun fandt ogsaa noget
rørende i det ærbødige, næsten sønlige Blik, hvormed Esner uafbrudt betragtede
hende. I samme Grad altsaa, som Frygten ophørte, vendte hendes Tillid tilbage, det
skjulte Sølvtøj kom atter for Dagen, Bægere, Kander og Lysestager paraderede som
før paa Bordet. Den gode Kaptajn havde ikke Øje for andet end Fruens Lighed med
hans Moder.
En Aften sad han som sædvanlig inde i Dagligstuen og skildrede sine lykke-
lige Forhold i Hjemmet, denne Idyl, som han kaldte det, til hvilken hans Tanker
flygtede fra det store Drama, han mod sin Villie var nødt til at spille en Rolle i.
Fruen skjænkede Vin for ham, Kaptajnen drak.«
»Dette lille Bæger,« udbrød han med Øjnene rettede mod et smukt ciseleret
Vinbæger, som han nylig havde tømt, »minder mig om et uopfyldt Løfte, jeg gjorde
min Brud, da vi skiltes. Jeg skulde sende hende et saadant og har flere Gange
tænkt derpaa, men endnu aldrig set noget, som behagede mig saa meget som dette.
Næste Gang jeg kommer til Kjøge, skal jeg med eders Tilladelse sende en Guldsmed
herned, for at han kan tage en Tegning af Bægeret og gjøre mig et lignende. Paa
den Maade vil jeg tillige have et vedvarende Minde om Eder, min naadige Frue! og
om mit behagelige Ophold her.«
Fruens Ansigt viste sit venligste Smil.
»For mig,« sagde hun, »vil det behageligste Minde være, at I, istedetfor at
lade Bægeret afkopiere, hellere beholdt Originalen, siden denne Ubetydelighed synes
at have nogen Værd i eders Mening.«
Kaptajnen lod til at blive meget overrasket herover.
»Naadige Frue!« sagde han i en bebrejdende Tone, »jeg kan umulig misbruge
eders Godhed i saa høj en Grad.«
Fru Elsebeth lod ogsaa til at blive overrasket; thi med denne Forsikring saæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
