Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
353
Fru Elsebeth kastede et forbavset Blik hen til Kaptajnen, hvis Ansigt ufor-
andret bevarede sit rolige Smil.
»Drømme skuffe,€ svarede hun tørt. »Denne Kande bærer mit Vaaben, og
jeg agter ikke at skille —«
»O, min Naadige!« afbrød Esner hende pludseligt, »I nedtrykker mig jo med
eders Gaver.«
»Hvad mener I?«
»Har jeg maaske misforstaaet Eder?« spurgte han og greb Vinkanden.
»Sagde I ikke, at I ikke agtede at skille Bægeret fra Kanden? Det er nu to Stykker,
jeg gjemmer til min lille Kjærestes Udstyr; hvor hun vil blive overrasket, hvor jeg
beklager, at hun ikke personlig er istand til at bringe Eder sin Tak.«
Kaptajnen greb med disse Ord Damens modstræbende Haand og trykkede
den til sine Læber. Hun betragtede ham forbavset, Esners Ansigt svarede fuldkom-
ment til hans Ord, det udtrykte kun Glæde og Taknemlighed. Fruen rejste sig og
forlod Værelset. Først i dette Øjeblik begreb hun, hvor grusomt hun var bleven
skuffe t.
Nogle Dage efter kom hun op i Taarnværelset til Holger. Hendes Ansigt
røbede den dybeste Harme.
»Ak, jeg Ulykkelige!« udbrød hun, »hvad skal jeg gribe til? Jeg er skuffet,
bedraget af denne Usling, denne Kaptajn. Han er værre end alle dem, der endnu
have været her.«
Holger greb den fortvivlede Dames Haand, hans Ansigt var blegt og for-
styrret som hendes.
»Fat Eder, dyrebare Moder! og fortæl mig, hvad der er sket, tal blot ikke
saa højt, man kunde let høre os nedenunder.«
Fru Elsebeth tilkastede Holger et medlidende Blik, derefter vedblev hun,
heftig og lidenskabelig som før:
»Jeg har fortalt Dig, hvorledes han først gjorde mig troskyldig ved en forstilt
Blidhed og Godmodighed, derefter aflokkede han mig først et Sølvbæger, saa en Vin-
kande, Dagen efter et Saltkar og igaar tre Sølvskeer, alt med den yderste Høflighed,
snart som Laan, snart som Modeller for at lade lignende Gjenstande forfærdige. Imid-
lertid smiler han spottende og fortæller, at det er hans Kjærestes Udstyr. Hvis det
varer saaledes ved, vil jeg om kort Tid ikke have et eneste Stykke tilbage. Du tier,
Holger! siden Du ikke kan beskytte mig, saa raad mig idetmindste.«
Holger betænkte sig paa Svar, han befandt sig i en ligesaa forlegen og raad-
vild Stilling som Fruen. I dette Øjeblik lød en dæmpet Banken paa Døren, den gik
op, og Kaptajn Esner traadte ind, smilende og høflig som bestandig. Fru Elsebeth
udstødte et Skrig. Holger blev endnu blegere ved den Tanke, at Kaptajnen havde
hørt hendes Beklagelser.
»Jeg vover at komme herop,« udbrød Esner, idet han gjorde en dyb Hilsen,
»fordi jeg er Overbringer af et Budskab, der ikke taaler Opsættelse.«
»Et Budskab,« gjentog Fruen, »til mig?«
Carit Ktlar: Dronningens Vagtmester. ■*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
