- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
354

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

354

DRONNINGENS VAGTMESTER.

»Ja, saa vidt jeg kan forstaa Dragonen, som endnu holder nede i Gaarden.
Det er en Ordre fra General Fersen, at den naadige Frue her fra Gjørsløv haver at
aflevere fem tusinde Pund Hø til imorgen Middag oppe ved Magleby Kirke.«

»Men denne Udskrivning vedkommer jo Ejeren og ikke mig, som kun beboer
Gaarden i hans Families Fraværelse.«

»Ja, Du gode Gud!« svarede Kaptajnen, »det er jo os umuligt med den bedste
Villie at gjøre Forskjel mellem Ejer og Beboer i disse Tider, den Ene hæfter for den
Anden. Ikke sandt, Junker! det vil I kunne forklare den naadige Frue.«

»Desværre,« svarede Rud, befriet fra sin første Frygt, »jeg tror, at Kaptajnen
har Ret.«

»Men det er jo en Taabelighed at forlange!«

»Hvilket, naadige Frue! min Ret?«

»Nej, Høet; her findes ikke Fjerdeparten paa Gaarden.«

»Saa maa der gjøres Udvej for det; General Fersen er en bestemt og ubøjelig
Herre. Jeg skulde anse det for meget uklogt og voveligt at give ham Grund til
Uvillie.«

»Men jeg forsikrer Eder, at det er mig umuligt at tilvejebringe det forlangte,«
ytrede Fruen i en fortvivlet Tone. »Hvad vil I saa gjøre mig?«

»Jeg vil rejse bort,« svarede Esner med et dybt Suk, »og det saa snart som
muligt. I, naadige Frue! der ligesom min fortræffelige Moder, er hævet saa højt over
de almindelige Mennesker, maa lettelig kunne begribe, hvad Følgen af denne Vægring
vil blive.«

Fru Elsebeth skjælvede ved igjen at høre sig sammenlignet med denne for-
træffelige Moder, en ubestemt Frygt vaagnede hos hende, thi, som Kaptajnen hin Aften
bemærkede, Moderen erindrede ham om hans Brud, og ulykkeligvis erindrede den elsk-
værdige Brud altid om Udstyret, som han saa ivrigt havde begyndt at samle.

»Men i hvilken Forbindelse staar min naadige Fru Mosters Vægring med Hr.
Kaptajnens Rejse?« spurgte Rud.

»Hvorledes kan 1 spørge derom?« svarede Esner forundret. »Tror I, unge
Herre! at jeg vil kunne udholde at være Vidne til de ubehagelige Optrin, som denne
Vægring nødvendig maa fremkalde. Man vil gjøre sig betalt med hvad der findes
paa Gaarden. Istedetfor fem og tyve Mand vil den naadige Frue faa et helt Kompagni
at underholde. Kjender 1 da ikke disse hvervede Tropper: Kroater, Slavoner, Ban-
diter med eet Ord, der myrde deres bedste Ven for et Bæger Vin og føre Krig med
hele Verden, idetmindste med den Del af Verden, der er rigere end de? Tror I,
naadige Frue! at en eneste af disse Karle vil agte nogen af alle de fortrinlige Egen-
skaber hos Eder, som jeg beundrer? Mener 1, at de ville nøjes med at bede, hvor
de kunne fordre eller rettere sagt tage uden enten at bede eller fordre? Hvilke Op-
trin af Ugudeligheder og Rædsler vil ikke eders fredelige Tilværelse blive afbrudt af,
hvilke Undersøgelser ville her ikke overalt blive foretagne!«

»De vil ikke finde noget.«

"Netop de samme Ord anvendte jeg forleden til Generalen, da der var Tale

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0360.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free