Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
DRONNINGENS VAGTMESTER.
»Hvad skulle vi saa gjøre?« spurgte Fruen henvendt mod Holger.
»Saa skal jeg vel søge ham op,« svarede Drengen. »Igaar Nat laa han nede
ved Tryggevælde Mose med Folkene, men inat slaa de Svenskerne ihjel ved Narpeløv,
og imorgen —«
»For Guds Skyld! tal dog sagte. Hvoraf veed Du alt dette?«
Drengens Mund forlængede sig til et Smil, som viste to Rader brede, mælke-
hvide Tænder, medens han svarede:
»Alle Mennesker veed nok, hvad Svend Gjønge tager sig for, den Karl.«
»Du er altsaa sikker paa at kunne bringe ham eller hans Kammerat Vagt-
mesteren mit Brev?« gjentog Fruen.
Palle betragtede hende forundret. Han begreb ikke, hvorledes denne Sag
kunde være saa megen Tvivl underkastet.
»Ja, aa ja!« svarede han atter.
»Hvorledes vil Du komme over Graven?«
»Derover kommer jeg hver Aften.«
»Men Rytterne drage jo Broen op, naar Mørket begynder.«
»Derfor gaar jeg heller ikke over Broen, jeg kryber over Pælene, som staa i
Graven fra den gamle Bro,« svarede Drengen med et forslagent Smil.
»Det er jo et ypperligt Indfald,« sagde Fru Elsebeth fornøjet, »nu tror jeg
selv, at vi uden Frygt kunne lade Dig besørge vort Ærinde. Spræt Foret op paa
hans Trøje, Holger! vi ville sy Brevet fast indenfor.«
Holger adlød, Drengen fandt sig i alt. Hans Øjne løb imidlertid over de
mange forskjellige og fremmede Gjenstande, som Værelset indeholdt, indtil de om-
sider forbleve rettede paa Ruds Stadskaarde, som især syntes at fængsle ham.
Junkeren var næsten færdig med sit Arbejde, da Palle pludseligt udbrød:
»Har naadige Herskab, Junker og Frue, nu ogsaa ret betænkt, hvad I gjøre?*
»Betænkt!« gjentog Fruen, »hvad mener han?«
»Forgangen grebe de en Mand i Frørslev og dømte ham til Galge og Gren,
formedelst de fandt et Brev forvaret indenfor hans Trøje. Svensken kjender dette
Gjemmested.«
»Drengen har maaske Ret, men hvor skulle vi da skjule Brevet?«
Junkeren betænkte sig som sædvanligt, imedens tog Palle Mod til sig og
udbrød:
»Jeg veed nok, hvor det var bedre forvaret.«
»Naa da, tal!«
»Her i mit Haar,« sagde Drengen med et polisk Smil. »I Mandags bar jeg
en kjøn Peberbøsse bort i det for Præstekonen i Holtug.«
Fru Elsebeth smilede, ethvert af Palles Indfald overbeviste hende om, at hun
havde truffet den Rette. Brevet blev rullet sammen og lod sig med Lethed skjule i
Drengens tykke Haar.
»Nu gjælder det blot om, at Du kommer lykkelig og vel over Graven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
