Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
389
»Hun vil formodentlig bede ham komme ned til sig?«
»Netop, det er min Mening.«
Og Hun tvivler vel ikke om, at han vil adlyde?«
»Han vil komme, naar jeg forlanger det.«
»Naar faa vi ham da at se?«
»Om lidt!«
»Spøg tilside, hvorledes?«
»Godvillig. Mandhaftige Herre glemmer jo ikke det Løfte, I gav om Be-
lønningen?«
»Glemmer,« gjentog Esner, »jeg fordobler Summen, dersom Hun holder Ord,
hvis ikke, saa lader jeg Hende —«
»Ja, 1 behøver ikke at forpligte Jer til mere, naadige Herre!« afbrød Kulsoen
ham, »jeg holder mit Ord, og naar det er sket, vil jeg huske Jer paa eders. Vagt-
mesteren vil komme ned af sig selv, endogsaa uden at vi kalde paa ham, men før
det kan ske, maa 1 lade en Rytter stige tilhest og ride over til Magleby, en Landsby
knap en Fjerdingvej herfra, og hente os Kasper Dams Datter, den lille Inger. Denne
Pige er Vagtmesterens Kjæreste.«
»Hans Kjæreste,« gjentog Esner leende. »Ah, jeg begynder at forstaa Hende.
Hun vil bruge Pigen som Lokkefugl.«
»Der traf I det, mandhaftige Herre!« svarede Kulsoen med et ondskabsfuldt
Grin, »og for at faa hende til at synge, sætte vi blot en Smule stærk, tvundet Hampe-
garn om hendes Tommelfingre og skrue dem sammen med en Stok. Det hjælper, —
I skal se, det hjælper.«
»I er mig Satan til Fruentimmer!« mumlede Kaptajnen og vendte sig om
mod Dragonerne for at meddele dem Kulsoens Forlangende.
En Mand steg tilhest og jog ud over Broen. De Øvrige adspredte sig i
Gaarden. Esner blev staaende og saae til sin Harme Ib sidde rolig og magelig i
Karmen af Glamhullet. Efter at han eengang var bleven opdaget, fandt han det ikke
længere Umagen værd at skjule sig. Imidlertid gav han dog Agt paa alt, hvad der
foregik i Gaarden.
Kulsoen havde indtaget sin forrige Plads paa Stenen nedenfor Ringmuren.
Esner gik ind i en af de to Sidefløje, som flankerede Taarnet og benyttedes til Stalde.
Her tog han en Karabin, ladede den og aabnede et af Vinduerne paa Klem. Fra Vin-
duet saae han atter Vagtmesteren i Glamhullet og tog et omhyggeligt Sigte efter
hans Hoved. Skuddet faldt; da Røgen drev bort fra Vinduet, sad Ib der endnu og
smilede spottende ned til Stedet. Imidlertid var dette Skud dog en Advarsel for ham,
lidt efter forsvandt han og lod sig ikke oftere tilsyne.
Det varede længe, inden Dragonen kom igjen. Kulsoen havde flere Gange
rejst sig op og set ud af det nærmeste Skydehul. Esner stod i samme Hensigt i
Nærheden af Vindebroen, forsigtig dækket af et fremspringende Hjørne. Endelig lød
et højt Raab i Skoven, et Skud faldt, straks efter kom en Rytter tilsyne paa Skov-
vejen. Inde i Gaarden løb Dragonerne til Ringmuren og saae ud af Skydehullerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
