Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
DRONNINGENS VAGTMESTER.
»Min Herre Vagtmester!« raabte Kaptajnen, >kommer I saa? I glemmer, at
vi To have et Ord at tale sammen.«
»Jeg kommer, naadige Herre!« svarede Ib. Han tilhviskede endnu engang
Inger sin Bøn om at forlade Gaarden, derpaa rev han sig løs og gik hen til Kap-
tajnen. Inger blev staaende. Hun havde foldet sine Hænder og kastede et fortvivlet
Blik omkring paa Dragonerne, som fra nu af kun havde Øje for de to Hovedpersoner,
Ib og Esner. Kaptajnen sagde:
»Du har bragt mig Fruens Juvelkasse, og jeg lovede Dig, at din Kjæreste
skulde være frank og fri derfor; hun kan gaa, naar det behager hende, dermed er
den Sag afgjort; men Du begriber nok, at vi To have mere at afhandle sammen.
Jeg er en Mand, som holder af at opgjøre mit Regnskab saa snart som muligt Du
listede Dig herind i Gaarden for at hjælpe Herskabet med at flygte bort, Du er en
lovløs Mand, der ligger paa Lur ude i de mørke Skove og dræber mine Folk, naar
Du ser dit Ram dertil, Du har overfaldet vore Proviantvogne, og endelig har Hans
Naade, General Fersen, sat en Pris paa dit Hoved. Se, alt dette lagt sammen ud-
gjør en stor Gjæld, Vagtmester! som Du nu skal til at betale. Kjællingen derhenne
har advaret mig for dine Folk, som ligge skjulte i Skoven, hun siger, at de krybe
omkring derovre og kigge efter Dig. Jeg er en godmodig Sjæl, som holder af at
gjøre Andre en Tjeneste, hvor det lader sig forene med min Pligt, dine Folk skulle
faa Lov til at se Dig igjen. — Du tier.«
»Jeg venter.«
Hvorpaa, Du Ufornøjelige? Fordrer Du endnu mere. — Godt, Du skal faa
det, man kan ikke nægte Dig noget. Det lader til, at Du holder af at bo i Taarnet,
jeg vil da give Dig Tilladelse til at komme derop igjen, og hvis Du ynder den frie
Udsigt, skal Du faa en endnu bedre end den, Du havde imorges.«
Efter disse Ord vendte Esner sig til Dragonerne, som omringede ham og Ib
i en tætsluttet Kreds. »To Mand følger med,« sagde han. »Vagtmester! behag at
vise os Vej. Du er jo bedst kjendt deroppe.«
Ib adlød taalmodig og uden Betænkning. Den Støj, som nylig havde hersket
blandt Rytterne, forsvandt efterhaanden som de begyndte at fatte Kaptajnens Hensigt.
En undertrykt Mumlen gik rundt i Kredsen, medens Ib skred fremad med langsomme
og faste Trin, med sænket Blik og blege Læber. Han havde foldet sine Hænder,
hans Haar hang vildt omkring hans blege og fugtige Pande. En heftig Skjælven be-
vægede for et Øjeblik hans mægtige Lemmer. Han forsvandt omsider i Kjælder-
aabningen tilligemed de to Dragoner og Esner, som gik bagefter med en spændt
Pistol i Haanden.
Nogle Øjeblikke forløb under en forventningsfuld Tavshed hos de Tilbage-
blevne. derpaa kom Ib igjen tilsyne paa Vægtergangen omkring Taarnet, beskinnet
af Solen, medens han langsomt og dvælende gik foran sine Bødler hen til en Stige,
som førte op til den øverste Del af Taget. Han tænkte paa Livet, som han stod i
Begreb med at forlade, paa Solen, som varmede hans Haar, paa Lykken, paa Inger.
Han søgte hendes Skikkelse nede i Gaarden og sendte hende et Afskedsblik, før han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
