Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
403
bedet ham om at fodre. Den stakkels Fugls klagende Skrig bragte ham først til at
erindre dens Nærværelse. I samme Nu foer en Tanke som et Lynglimt igjennem
Drengens Hoved. Hans Øjne straalede, han stirrede paa Ravnen med glad Forbavselse,
Fuglen navngav sig for ham som en Hjælper, en Ven, et Bud til Fangen.
Han tog Buret og stillede det i Loftslugen, saa langt inde, at man nedenfra
ikke kunde mærke noget, medens derimod Ib og Ravnen tydelig kunde se hinanden.
Vagtmesteren var under Dagens Løb allerede bleven opmærksom paa Hønse-
drengen og havde med en særdeles forstaaelig Gebærde betegnet den Hunger, som
pinte ham. Det varede noget, før han lagde Mærke til Buret, men i samme Øjeblik
det skete, forraadte han en levende Glæde, han havde ligesaa hurtigt som Palle be-
grebet, hvor stor en Tjeneste Plus vilde være istand til at yde. Lidt efter udstødte
han en dæmpet og ejendommelig Lyd.
»Hør, hvor han klager sig deroppe,« ytrede Dragonen paa Vægtergangen til
sin Kammerat.
• Det er af Sult,« svarede den Anden. »Hvis jeg maatte raade skulde alle
Mand have Lov til at skyde tilmaals efter ham nede fra Gaarden, det er Synd at lade
ham pines længer.«
Den medlidende Rytter tog fejl i sin Formodning. Ib skreg ikke af Sult.
Ravnen hævede sit Hoved og saae ivejret. Ib gjentog Lyden. Fuglen svarede med
en glad Skræppen, slog med Vingerne og arbejdede for at komme ud af Buret. Der
kunde ikke være nogen Tvivl om, at den jo havde gjenkjendt sin Herre.
Fra nu af spildte Hønsedrengen intet Øjeblik, før han fuldførte sin Plan. Han
drog af Forsigtighed Ravnens Bur længere tilbage paa Loftet, derefter hentede han
en Skive Brød og Kjød fra Borgestuen og dannede en lille Pose, hvori han inde-
sluttede begge Dele. Skumringen begyndte, Palle tog Ravnen ud af Buret, bandt
Posen fast paa Ryggen og slap den løs. Fuglen søgte først at befri sig fra den uvante
Byrde; da det ikke vilde lykkes, hoppede den ud i Lugen og fløj derfra over til Ib
paa Taarnet.
Palles Hjerte bankede, han bøjede sig ud af Hullet for at se, om man neden-
fra iagttog, hvad der skete. Til Lykke var Mørket allerede saa vidt fremrykket, at
han ikke kunde skjelne Nogen, omvendt maatte altsaa det samme være Tilfældet.
Han drog sig beroliget tilbage.
Ib løste Posen fra Ravnen og gav den et Stykke af det medbragte Kjød, der-
efter fortærede han Resten med al den Graadighed, to Dages uafbrudt Faste maatte
fremkalde. Lidt efter fløj Ravnen tilbage, og først nu modtog den et rigeligt Foder
af den henrykte Hønsedreng.
Palles List var ligesaa sindrig som naturlig. Det gjaldt blot om, at Ravnen
ikke blev bemærket fra Vægtergangen. Derfor besluttede han, at Fuglens næste Ud-
flugt skulde finde Sted den følgende Morgen i Daggry, en Tid, paa hvilken han sikkert
vidste, at Vagtens Aarvaagenhed var sløvet ved Kulden og Drikkelaget, hvormed
Dragonerne siden deres Ankomst til Gjørsløv regelmæssigt tilbragte den største Del
af Natten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
