Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
DRONNINGENS VAGTMESTER.
Brombærranker; Græs og visne Bregner af en ualmindelig Højde viste sig paa begge
Sider. Den dybeste Fred herskede overalt. Hvor Krattet paa et enkelt Sted var
mere aabent, kom Flokke af Hjorte og Raadyr tilsyne, som lyttende vendte deres
Hoveder mod de Kommende, forundrede over denne usædvanlige Afbrydelse i deres
Ro. Vildornens Grynten lød inde mellem Buskene, medens en svag Raslen i det
faldne Løv tilkjendegav den langsomme og frygtløse Gang, hvormed Dyret fjernede
sig fra Stien. Alle Omgivelser her- havde et ligesaa vildt som romantisk Udseende.
Lange Trævler af Snylteplanter og hvidt Mos skjulte Barkens oprindelige Farve. Hist
og her saae man en splintret Stamme hængende i det næste Træs Grene, som vare
saaledes sammenvoksede, at der ikke lodes Plads igjennem dem til at naa Jorden.
Paa et andet Sted spærrede Kronen af et omstyrtet Bøgetræ Stien, Fiskeren og Palle
maatte krybe fra Gren til Gren for at naa over paa den anden Side. Efter omtrent
en Times Gang begyndte Skoven at blive lysere, Stien udvidede sig, Drengen og
hans Fører kom ind i en Aabning mellem Træstammerne. Her blev Jorden blødere
og antydede det sumpige Grundlag, de nærmede sig til. Denne Aabning var omgiven
af en dobbelt Række Ellebuske, indenfor hvilke en bred og bundløs Mose viste sig
i en Udstrækning af omtrent tre Tønder Land. Jordbunden gav efter for ethvert
Skridt og var bedækket med en frodig Vækst af Rør og Skavgræs. Om Sommeren
fandt Rørdrummen og Vildanden her et uforstyrret Tilflugtssted, og Frøernes sking-
rende Kvækken trængte op fra Dybet.
Rørene, som vare af et fuldvoksent Menneskes Højde, skjulte fuldkomment en
lille Bakke, der hævede sig fra Midten af Mosen, omgiven med en Rad store Graa-
sten, som syntes at betegne en Tinghøj eller et Offersted fra Hedenskabets Tid.
Midt paa Højen var dannet en Hytte af store, sammenstillede Sten, tækket med
Grene og Rør, skrøbelig og faldefærdig og saa lav, at man ikke kunde staa oprejst
under Taget. Trods dette var Hytten et sikkert Tilflugtssted, ikke blot fordi den
laa saa skjult og afsides midt inde i Skoven, men ogsaa fordi Enhver, som ikke var
nøje kjendt med Stedet, umuligt vilde kunne naa over den brede og bundløse Sump.
Bønderne, som boede i Udkanten af Skoven, kaldte Mosen for Vibekes Bager-
ovn. Dette Navn stod i Forbindelse med et sørgeligt og uhyggeligt Sagn, som
knyttede sig til Stedet. Man dvælede ikke gjerne i dets Nærhed. Hyrden korsede
sig, naar han kom til Aabningen mellem Træerne, alene Krybskytten listede sig af
og til en silde Aften eller i maaneklare Nætter ned til Mosen og opstillede sin Fælde
eller ventede mellem Buskene, naar Dyrene kom til Vandet for at drikke; han vidste,
at Vibekes Bagerovn var et Fristed, hvortil Skytten og Herskabets Jagt aldrig
naaede.
En af disse Krybskytter havde imidlertid næret for stor Tillid til Stedets
Sikkerhed. Herremanden greb ham, just som han en Eftermiddag vendte tilbage
igjennem Ellebuskene med et Raadyr over Ryggen. Han nævnede Krybskyttens
Navn; idet denne vendte sig om, skød den naadige Herre ham igjennem Hovedet og
lod det afsjælede Legeme ophænge paa en Egegren, som strakte sig ud over Mosen,
lin saadan Tildragelse maatte nødvendigt bidrage til at gjøre Stedet mere berygtet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
