Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
409
af arrede og frygtløse Ansigter. Alle disse Mænd erindrede ikke længer, at de nylig
vare vendte tilbage fra et farefuldt og trættende Tog, de ventede hans Befaling til at
begynde et nyt. »Vi ere nu kun ti Mand samlede,* ytrede han med et forskende Blik.
»Behøve vi at være flere, Høvedsmand?« spurgte En. »Hver af os slaas for
To, naar det gjælder vor Vagtmester.«
»Jeg kan huske den Aften, da Ib vovede sig ene mod Tre for at frelse mig,«
mumlede en Anden.
»Godt!« svarede Svend, »saa lad os gaa i Guds Navn! Bøsserne ladte, ned
til Gjørsløv! vi behøve ikke at være flere. Med Mænd som Jer maa man kunne
storme Himlen.«
»Hvordan skulle vi drage frem, som Soldater?«
»Nej, som Gjønger.«
Mændene grebe deres Vaaben, indpakkede og skjulte Resten af Levnets-
midlerne, derefter vadede de En efter En igjennem Mosen. Den Sidste oprykkede
Stavene, som vare nedstukne paa begge Sider af Broen, og skjulte dem imellem
Rørene. Ovenfor Krattet skiltes Skaren og drog i en spredt og langstrakt Linie ind
gjennem Skoven, som optog dem i sit hemmelighedsfulde Mørke. Mosen var forladt.
Den tidligere Tavshed rugede atter over Stedet.
Carit Rtl&r: Dronningens Vagtmester.
14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
