Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412
DRONNINGENS VAGTMESTER.
»Aa, lille Svend!* ytrede Manden med en bønlig Mine, »maa jeg ikke faa
Lov at være med Jer Andre? — Du siger jo selv, at jeg har gjort mine Sager godt.«
»Gaa din Vej!« svarede Svend bestemt, og han traadte Jes et Skridt nærmere,
bøjede sit Hoved mod hans Øre og hviskede: »Du har graa Haar og er en gammel
Mand, Jes Skovfoged!*
»Det er første Gang, Du klager paa min Alder,* svarede Manden i en sørg-
modig Tone.
»Klager!« gjentog Svend og rakte ham sin ene Haand, idet han lagde den
anden paa hans Skulder. »Jeg mener kun, at der hjemme i dit Hus sidder en Kone
og tre Børn, som vilde sørge og klage, naar de mistede den, der hidtil har skaffet
dem Føden. Du har i den sidste Uge virket saa godt og saa meget for Andre, at
Du nok kan have Lov til at tænke lidt paa dit eget. — Gaa din Vej med Konen,
Jes! En saa listig og farlig Fjende som hende vover man desuden kun at overgive
til en Mand, der er prøvet og trofast som Du.«
Ved denne sidste Ytring hævede den gamle Krigsmand sit Hoved, hans Øjne
straalede, han kyssede Svends Haand, mumlede nogle uforstaaelige Ord og gik bort
med Kulsoen.
Da Svend kom tilbage til sine Folk, samlede han dem i en Kreds omkring
sig og udbrød:
»Ovre paa Gjørsløv ligger over en Snes Dragoner, og vi ere kun tolv Mand
stærke. Jeg har skikket Jes bort, fordi han var den Trettende, og det er et ulykke-
ligt Tal. Fire af Svenskerne ere imidlertid fordelte som Skildvagter, saa vi egentlig
kun have seksten Mand imod os. Seksten Ryttere mod tolv Gjønger. Hvad synes I?«
En dump og undertrykt Mumlen gik om i Kredsen.
»Vi samle os i Række og Geled,* vedblev Svend, »og marschere fremad som
Soldater. Tag dit Horn, Ving! og blæs et af de svenske Signaler. Hver Mand giver
blot nøje Agt paa, hvad jeg befaler, og lade saa Vorherre sørge for Resten.*
»Jeg læser en Bøn for de tyske Ryttere,* ytrede en Gjønge, idet de stillede
sig i Orden.
»Jeg bestiller deres Begravelse,« tilføjede en Anden.
»De ligge paa deres yderste!«
Et klart og skingrende Hornsignal afbrød disse pralende Bemærkninger.
Ekkoet svarede inde fra Skoven og fra Slottets Mure. Gjøngerne skuldrede deres
Bøsser og marscherede gjennem Hulvejen nedad mod Gjørsløv. Svend gik foran, Palle
derimod var forsvunden. Efterhaanden som Vejen blev bredere og Slottet traadte
tydeligere frem, saa Svend de svenske Ryttere vise sig paa Vindebroen, hidlokkede
ved Lyden af Vings Horn, Andre kom tilsyne paa Ringmuren. Han vedblev at mar-
schere fremad og gjorde først Holdt i en Afstand af omtrent halvtredsindstyve Alen
fra Graven. Hornblæseren begyndte et nyt Signal, under dette kom Esner frem
paa Broen.
Kaptajnen bar en Vams af gult Hjortelæder, der sluttede tæt om Livet og var
gnavet og plettet af Kyradset, som han plejede at bære over denne. Svends ufor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
