- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
415

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DRONNINGENS VAGTMESTER.

415

mødtes og besvaredes, et Blik, der øvede en saare forskjellig Virkning, thi medens
den unge Piges Kind blev endnu hvidere end før, bragte det Svend til at rødme.
Omkring hans Læber svævede et Smil i dette alvorlige Øjeblik, sorgløst og lykkeligt
som et Barns eller som en Elskers. Svend marscherede ind i Gaarden gjennem en
dobbelt Række Dragoner, som Hornet havde sammenkaldt. Esner kom ned fra Slottet,
da Gjøngerne gjorde Holdt. Han kastede et mønstrende Blik paa Mændenes krigerske
og arrede Ansigter og udbrød forbavset:

»Guds Død, Kaptajn! af Rekrutter at være ere disse Karle allerede temmelig
medtagne. Hveranden idetmindste har jo Ar og Skrammer i Ansigtet.«

»Ak ja,« svarede Svend smilende, »det kommer deraf, at de undertiden sloges
lidt for egen Regning, før de fik Uniformen paa.«

»Jeg har nu ladet anrette et Aftensmaaltid,« sagde Esner, »saa godt som
Omstændighederne tillade det, og burde maaske gjøre Undskyldning for dets Tarve-
lighed. — Det er sandt, min Herre! jeg har endnu en Undskyldning at gjøre, — jeg
har forglemt eders Navn.«

»Mit Navn er Povelson.«

»Altsaa, Kaptajn Povelson! behag at lade eders Folk træde af og følge med
os op i Hallen.«

Svend hilste med sin Kaarde og gik tilbage til Gjøngerne. Esner blev
staaende ved Foden af Trappen og saae paa Mandskabets Bevægelser, der bleve
udførte med tilfredsstillende Færdighed.

Idet Rækken opløstes, kastede Gjøngerne deres Bøsser over Skulderen; En-
hver af dem vidste, hvor meget der beroede paa, at han havde sit Vaaben paa rede
Haand. Esner lagde Mærke hertil.

»Det er brave Folk!« sagde han, »de ere saa omhyggelige for deres Bøsser.«

»De vide, at et Gevær tager Skade i Natteduggen,« svarede Svend.

»Vi kunne hænge Bøsserne ind i Forhallen paa Knagerne,« ytrede Esner.

Svend vendte sig til den Nærmeste og hviskede:

»I have eders Sabel og Pistoler. Man maa se at hjælpe sig.«

Med disse Ord fulgte han efter Esner, som ventede paa det øverste Trin af
Trappen. Gjøngerne forenede sig med Dragonerne, saaledes som Svend havde bestemt.

»Her vil flyde Blod iaften,« hviskede den ene af dem til sin Kammerat.
»Pas paa! — jeg kjender dette Udtryk i Svends Ansigt.«

»Lige meget,« svarede den Anden. »Naar det blot ikke bliver os, der komme
til at betale Gildet.«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free