- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
416

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XIV.

Et Gjæstebud.

Da Esner aabnede Døren til Spiseværelset, saae man en stor og hvælvet Hal,
hvori Loftet blev støttet af en kolossal Pille, i hvis Kapitæl Enderne af Buerne
forsvandt. I disse Buer havde Slottets forskjellige Ejere ladet deres Vaabenskjolde male.

Omkring Pillen løb i Mandshøjde en Jernring, i hvilken en Mængde Huller
tjente til at fastholde seks store, osende Lamper, som oplyste Hallen. Midt paa Sten-
gulvet stod et langt Bord, som en gammel Hushovmester i Forening med to af sine
Folk var i Begreb med at dække. Et mindre Bord var stillet paa den anden Side
af Pillen, dækket til Esner og Svend. En flammende Ild knitrede i Kaminen. Hallen
havde antaget et vist festligt Udseende, der forøgedes efterhaanden som man tændte
Lysene og Faklerne langs med Murene. Medens Soldaterne gik ind, blæste den svenske
Trompeter en Marsch, hvori han søgte at forene alle de Færdigheder, han besad paa
sit Instrument. Da han tav, tog Ving sit Horn og blæste med endnu større Kraft og
i mere udholdende Toner det Signal, han allerede havde ladet høre to Gange. Svensken
svarede med et andet, der opstod en Yæddestrid mellem de to Trompetere.

»For Djævlen!« udbrød Esner, »eders Mand blæser godt, det maa man lade
ham, men jeg tror ikke, han kan mere end det ene Signal.«

»Et endnu, strenge Herre!« svarede Gjøngen. Han satte Hornet for Munden
og blæste en langsom og alvorlig Melodi, der snarere syntes at høre hjemme paa en
Kampplads end ved et Drikkelag.

De første Toner vakte en almindelig Stilhed, det var Svends Slagsang, han
blæste. Gjøngernes Blikke straalede, cn enkelt Stemme forenede sig lav og dæmpet
med Hornet, derefter fulgte flere, omsider hævede sig et almindeligt Kor, langsomt
og højtideligt, med følgende Ord:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free