Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
417
»Idag vil vi slaas, imorgen vil vi dø.
Idag spirer Græsset, imorgen er det Hø.
Agt da vel paa Tiden,
Brug Dig flinkt i Striden,
Paa Sejren maa vi hvile, naar Natten stunder til,
Du, ved Drikkebordet,
jeg, paa Valen jordet,
Det gaar dog med os Begge, kun som Vorherre vil.«
Hallens Stenmure gav Ekko af Sangen. Dragonerne stirrede overraskede paa
deres Gjæster, hvoraf Nogle havde blottet Hovedet. De fattede ikke ret denne Alvor
ved Begyndelsen til et Drikkelag. Alene Esner syntes at være bleven mere tavs,
hans Pande tankefuld og grundende.
Væddestriden mellem de to Trompetere var endt, man tog Plads ved Bordet,
Gjøngerne saaledes som Svend havde foreskrevet, hver Mand havde en Dragon ved
sin Side. Det bedste Forhold herskede blandt Alle.
»Min Hr. Kaptajn!« sagde Esner, idet han og Svend gik hen til Bordet, »1
glemmer den første Betingelse for et Lag som det, vi ere ifærd med at begynde.«
»Hvilken?«
»At gjøre sig det saa bekvemt som muligt. Kast derfor eders Kappe og lad
mig hjælpe Eder Kyradset af.«
Svend nølede, Kaptajnen traadte nærmere.
»Guds Blod!« udbrød han ved at se Pistolerne, som stak i Svends Bælte.
»I er forsvarligt bevæbnet. Imorgen ville vi maaske faa Brug for alt dette; til den
Kamp, vi have for iaften, behøves hverken Sabel eller Pistoler. — Hjalmar! bring
disse Vaaben ind i Kaptajnens Sovekammer, Værelset ved Siden af mit.«
Svend kastede sit Blik hen over Soldaternes Bord, Øjeblikket forekom ham
ikke at være gunstigt, han maatte finde sig i, at Esners Tjener tog hans Vaaben, og
sad nu værgeløs overfor sin Fjende.
Maaltidet var i fuld Gang. Gjøngernes Plan forbød dem ikke at tage imod
de fremsatte Retter, tværtimod, de fuldendte her, hvad de havde været nødte til at
afbryde inde i Skoven ved Vibekes Bagerovn.
Lidt efter at Esners Tjener havde forladt Hallen med Svends Vaaben, vendte
han igjen tilbage, traadte om bag Kaptajnens Stol og tilhviskede ham nogle Ord.
En dødelig Bleghed foer hen over Esners Ansigt, Bægeret gled ud af hans Haand,
han sprang op fra Stolen, og idet han fremstammede en kort og utydelig Undskyld-
ning til Svend, vinkede han ad Tjeneren og forlod Hallen. Gjøngehøvdingen stirrede
forbavset efter ham, derpaa kastede han et prøvende Blik omkring paa de Tilstede-
værende, hvis Lystighed syntes at tiltage; han begreb, at hans Skæbne maaske var
afhængig af Esners Bortgang. Han skød sin højryggede Lænestol tilbage og vilde
rejse sig, da en af Slottets Folk i det samme nærmede sig Bordet. Svend gjen-
kjendte Palle.
Drengens Ansigt havde maaske aldrig fremstillet et listigere og mere for-
slagent Udtryk end i dette Øjeblik. Han bar et stort Fad i begge Hænder og bøjede
C arit Etlar: Dronningens Vagtmester. 15
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
