Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
419
»Men hvis dette Bud nu netop bragte Underretninger, som have’Hensyn til
Forretningerne imorgen,«" ytrede Esner med et spottende Smil, »Underretninger, som
angaar Eder — eller hvad jeg vilde sige, Svend Gjønge.«
»Svend Gjønge! han er altsaa i Nærheden?«
»Ja, meget nær.«
»En Satans Karl! det er, som jeg siger, han kommer altid tilstede der, hvor
han mindst formodes. Og I haaber naturligvis at tage ham.«
»Jeg træffer just nogle smaa Forberedelser dertil.«
»Vær forsigtig, min Kaptajn! der er mange før Eder, som have haft den
samme Plan, men jeg veed ikke Grunden, hidtil fik de den ikke udført.«
»Det kommer sandsynligvis deraf, at de ikke have haft ham saa sikkert som jeg.«
»Ah! 1 har ham da allerede?
»Døm selv, han befinder sig her paa Gaarden i dette Øjeblik.«
»Ja, du gode Gud! hvad det angaar, saa paastaar man, at han før har vovet
sig ind paa en af Svenske besat Gaard, uden at det derfor lykkedes dem at holde
ham længere, end han selv vilde.«
»Kan da I, som taler hans Sag, maaske sige mig, hvorledes det skulde være
ham muligt at slippe bort, omgiven af disse Mure, af Gravene udenfor, indespærret
i et Værelse, vaabenløs og omringet af mine Folk? — Jeg synes virkelig, det maatte
være en god Ide, der skulde kunne redde ham i en saa fortvivlet Stilling.«
»Tillad mig at modsige Eder. Saaledes som jeg opfatter Sagen, udfordres
der ingen Ide, men blot en Begivenhed for at frelse ham. Jeg skal nævne Eder
nogle. Det har behaget Eder at kalde mig den stakkels Mands Forsvarer, lad os et
Øjeblik antage, at jeg er Svend Gjønge selv.«
»Vel, lad os det, skjøndt I er Kaptajn Povelson.«
»Ja, Navnet skal ikke kunne forringe Illusionen, for Svend Gjønge hedder
ogsaa Poulsen. Lad os antage, at I og eders Gjæst sidde inde i Hallen, og at Svend
i samme Øjeblik, Tjeneren bøjer sig ned over Stoleryggen til Eder, af eders bestyrtede
Mine læser den vigtige Underretning, I erholder. Svend, der er saa listig, og hvis
Liv mangfoldige Gange blot har beroet paa denne ene Egenskab, lad os endog antage,
at han paa en for Eder ubegribelig Maade har faaet sine Pistoler igjen, som nylig ere
bievne ham fratagne, og som I lod eders egen Tjener bringe ud af Hallen.«
»Nej, ingen Usandsynligheder,« afbrød Esner ham.
»Det er ret, ingen Usandsynligheder hos Svend, der bestandig kun holder af
det naturlige og ligefremme.- Da han indser, at Kaptajn Esner maa mistro ham, tager
han begge Pistolerne frem af Koften og tilintetgjør enhver Tvivl.«
Med disse Ord drog Svend Pistolerne frem. Esner gav sit Raseri Luft i en
rasende Ed. Svend smilede med en uforandret Ro og vedblev:
»Vi gaa videre. Da Kaptajnen bliver længe borte, begynder Svend at længes
efter ham, han rejser sig og forlader Hallen. 1 Gangen ser han Lyset gjennem Dør-
sprækken og opdager til sin store Forundring, at hans Ven modtager Melding og raad-
slaar for aabne Døre, skjøndt han veed, at Gjøngerne ere i Nærheden. Den Ufor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
