- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
430

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

430

DRONNINGENS VAGTMESTER.

længer den samme Kamplyst tilstede. De droge sig tilbage i et Hjørne af Hallen.
Flere af dem kastede Sabelen paa Gulvet, idet de indsaae, at deres større Antal ikke
var istand til at opveje Gjøngernes Skydevaaben. En Stemme hævede sig i Skaren,
svag og utydelig, som om den undsaae sig ved at udtale Ordet Pardon. Ib smilede
og standsede.

»Holdt!« raabte han og strakte Armene ud mod de nærmeste Gjønger. *De
forlange Pardon. — Kast Vaabnene fra Jer.«

Den første Række Sabler faldt klirrende hen ad Flisegulvet. Ib vendte sig
om og tilhviskede sine Folk nogle Ord, i det samme aabnedes langsomt og ubemærket
den Dør, foran hvilken Rytterne stode, en Mand traadte ind af den med en Byrde i
begge Arme. Ib lagde ikke Mærke hertil før efter Rytternes jublende Skrig, han saae
Enhver af dem rive en Karabin ud af Mandens Favn. Denne Omstændighed foran-
drede pludseligt alt. Der var ikke længer Tale om Overgivelse, Rytternes sammen-
trængte Klynge udvidedes. Enhver af dem var bevæbnet med en Karabin. Den
saarede Fændrik traadte frem foran Rækken. Gjøngerne syntes at være fortabte.
Mod, List og Snildhed forslog ikke længer. Ib indsaae, at den første Salve fra disse
truende Bøsseløb, som sænkede sig mod hans Kammerater, efter al Sandsynlighed
vilde medføre Tilintetgjørelse for Alle. Han grublede forgæves paa en Udvej, der viste
sig ingen Mulighed til Frelse. Fændriken traadte nærmere til ham, smilede og udbrød:

»Hvad siger Vagtmesteren herom? Nu er Turen til Eder at forlange Pardon,
hvis I ikke vil høre den sidste Geværsalve, som nogensinde kommer til at lyde for
eders Øren.«

Ib trak paa Skuldren.

»Naa, saa svar dog!«

»Pardon, er et fremmed Ord,« sagde Ib, »jeg har undertiden hørt eders Folk
nævne det for mig, men selv har jeg ikke lært at udtale det. — Jeg svarer her kun
for mig selv,« tilføjede han, »de Andre kunne gjøre, hvad de ville.«

En dyb Mumlen hørtes fra Gjøngerne. En af dem traadte hen til Ib og sagde:
»Før os an, Vagtmester! vi spilde jo Tiden med al den Snak.«

»Godt!« sagde Fændriken, »I skulle have eders Villie. Nu tæller jeg til tre,

og naar jeg derpaa hæver Sabelen, saa er Dommen fældet.«

»Tøv et Øjeblik, Hr. Fændrik!« sagde Ib, »lad mig tale med mine Kamme-
rater. En Minuts Opsættelse vil sagtens ikke have noget at betyde for Eder.«

»Tilstaaet!« svarede Fændriken.

Ib vendte sig mod Gjøngerne og hviskede: »I se nok, at vi ere fortabte Alle-
sammen. Det kommer kun an paa at sælge Livet saa dyrt som muligt. Ved Tallet tre
dele vi os og styrte ind paa dem fra begge Sider. Ere vi enige?« — Gjøngerne nikkede.

»Vor Herre Gud og Fader være med os Allesammen,« hviskede han og vendte
sig om mod Fændriken. Paa samme Tid sagde denne til sine Folk:

»Spreder Eder, tag nøje Sigte paa hver enkelt af Mændene og tryk af, naar
I se mig hæve Sabelen.«

Rytterne skiltes, deres Række indtog næsten hele den ene Væg af Hallen.
»Altsaa!« vedblev Fændriken, »nu begynde vi. En! — Vil 1 have Pardon?«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0436.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free