- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
434

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

434

DRONNINGENS VAGTMESTER.

Dreng! hvad skal jeg sige Dig om de Andre? Se ret paa dem, Du tør vove det!
men Fjenden frygter derfor; de have deres Skrammer og Mærker tilsammen, deres
Saar ere bievne til Ar, men dem, de sloge, bleve Døden. — Det er Folk, der værge
for deres arme Fædreland, saa Fjenden har korset sig derover, det er Mænd, hver og

en, som Gud Fader
glæder sig over,
hver Gang han har
Stunder at se ned
paa Jorden, og
Alle have de hilset
paa Dig, som om
Du varderesHerre
og Mester. —
Skriv det op i
dit Hjerte!«

Palles Læber
skjælvede, idet
han med Møje
tilbageholdt Graa-
den. Han nikkede
med Hovedet, men
var ikke istand til
at tale. Taarerne
rullede ned over
hans Kinder.

»Her kommer
jeg nu selv til-

sidst,« vedblev lb, »og tager min Hue af for Dig og rækker Dig min Haand. Engang
har Kongen trykket denne Haand, Du kan gjøre det samme; jeg havde kun frelst’
ham nogle Penge, og ikke alene endda, Du har frelst vore Kammerater. Jeg tænker,
det vejer mere, og derfor tilhører Du fra nu af os.«

Ib lagde sin Haand paa Drengens Hoved, men Palle bøjede sig dybere og
dybere, han skjulte Ansigtet i sine Hænder og brast i en lydelig Graad:

»Jeg skal nok blive Jer en god Stridsmand,« hviskede han med zitrende
Læber. Derpaa stod han op og forlod Hallen, lydløs og hurtig, som han var kommen.
Dette Optrin faldt, uagtet dets komiske og burleske Side, lige meget i Vagtmesterens
og Gjøngernes Smag. Svend gav omsider Tegn til Opbrud. Gjøngerne gik ned i
Gaarden, forsynede med Fakler. Hestene førtes frem, og flere vældige Pakker, uden
hvilke Fru Elsebeth ikke troede at kunne forlade Gjørsløv, spændtes fast paa Sadlerne.
Palle stod med en Fakkel i Haanden og saae til.

»Naadige Frue og Junker har vist glemt noget,« sagde han med et fiffigt
Smil, da FYu Elsebeth vilde bestige Hesten. Fruen studsede, hun eftertalte sine Pakker.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0440.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free