Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
435
»Nej, min Dreng!« udbrød hun, »jeg har intet glemt.«
»Naadigfruen har alligevel glemt noget,« forsikrede Palle, »for I har nok ikke
eders Sølvtøj med.«
»Mit Sølvtøj er borte,« svarede hun sukkende, »jeg har maattet levere det
til Kaptajnen, Stykke efter Stykke.«
»Ja, jeg veed det nok,« ytrede han med et listigt Smil, »men jeg veed ogsaa,
hvor Kaptajnen har forvaret det.«
»Du?«
»Oppe i Glamhullet hist henne har jeg set ham pakke det sammen. Om I
vil tøve lidt, saa tænker jeg nok, det skal komme for Dagen igjen.«
Fru Elsebeths Øjne straalede, Palle gik op i Esners Værelse og vendte lidt
efter tilbage med et sammenrullet Hestedækken.
»Her har I eders Sølvtøj,« raabte han triumferende, endnu før han kom hen
til hende.
Fru Elsebeth udtømte sig i Taksigelser; i dette Øjeblik fandt hun, at Palle
fuldkommen havde gjort sig værdig til den Hæder, hun lidt tilforn havde smilet over.
Dækkenet sammenpakkedes med den største Omhyggelighed, Fru Elsebeth vilde have
det foran sig paa Hesten.
»Nej, lad mig faa det,« sagde lb. »Forrige Gang var jeg Skyld i, at det
tabtes, denne Gang vil jeg være Skyld i, at I beholder det.«
Nogle Befalinger, udtalte i et dæmpet Sprog af Svend, underrettede Gjøngerne
om Vejen og de Forsigtighedsregler, som han ansaae for nødvendige. Derefter stege
de tilhest. Karens Haand dvælede i Svends, idet han hjalp hende op med den Sen-
drægtighed, der er en Elskers Særkjende ved lignende Lejligheder.
Palle lod Vindebroen gaa ned, derpaa besteg ogsaa han en af Rytternes Heste
og forlod Gaarden ved Siden af Vagtmesteren. Han havde ved denne Lejlighed for-
bedret sin Paaklædning med et Par uhyre Støvler og Benklæder, der fremstillede den
samme Luksus i Vide og Fuldkommenhed som Trøjen. Over Skulderen gik et bredt,
gult Læderbælte, hvori der hang en stor Pallask. Han og lb sluttede Toget. Idet
Rytterne satte sig i Bevægelse, greb Ving Hornet og blæste sin Melodi. Hans Toner
gjenløde i den klare Vinternat omkring i Slottet og gjentoge sig med et svagere Ekko
dybt inde fra Skoven.
Svend havde delt Gjøngerne i tre Hold, det første red forud, et andet tjente
Fruen og hendes Familie til Bedækning, Resten fulgte efter omtrent i et Bøsseskuds
Afstand, Alle tavse, lyttende og spejdende. Maanen kastede et bestemt og tydeligt
Lys over det korte Vejstykke fra Slottet, til de naaede Skoven. Gjørsløv syntes nu
fuldkomment at være uddøet, Faklerne vare slukkede, den dybeste Tavshed hvilede
over Stedet. Da den sidste Afdeling red over Vindebroen, faldt et svagt Skud, en
lysegraa Røgsøjle udenfor et af Skydeskaarene i Ringmuren tilkjendegav Retningen,
hvorfra det kom. Alle vendte sig, man hørte et klagende Suk i den sidste Afdeling
og saae Palle vakle frem og tilbage i Sadlen og derpaa bøje sig forover, idet han
greb fat i Hestens Manke. Nogle af Rytterne holdt stille, men Vagtmesteren befalede
dem at følge Toget. Han blev alene tilbage med den Saarede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
