Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
443
Ib var bleven standset ved et Spørgsmaal af Fru Elsebeth, idet han naaede
Døren. Imedens sagde Fiskeren:
»Det fremmede Herskab skal være velkommen herinde, men jeg tror ikke, at
vi have andet end tørt Brød og en Drik Mælk at byde dem til Aften. Hvad siger
Du, Trine?«
»Vi have ogsaa tørret Fisk,« ytrede Pigen undselig, »men de ere vel ikke
vante til den Kost.«
»Det gjøres heller ikke nødigt,« svarede Svend, »kjender jeg Vagtmesteren
ret, saa har han nok sørget for vor Aftensmad. Ikke sandt, Ib?«
»Ja, det er saa som saa, men jeg skal hente, hvad jeg har kunnet opdrive.«
Pigen bredte en Dug paa Bordet, lb bragte en Kurv med Brød, Smør, Kjød
og Vin.
»Har 1 mærket noget til de Blaa idag?« spurgte Svend Sømanden.
»Ja, i Middags red Oberst Leijon, som ligger nede i Kjøge, over til Langsø
i Følge med tre Officerer for at gaa paa Jagt. De ere ikke komne tilbage endnu,
men jeg har dækket Vinduerne til, saa at man ikke kan se Lyset fra Vejen.«
Rejseselskabet tog Plads omkring Bordet og nød det tarvelige Maaltid med
en Appetit, som mindre skyldtes Maden end den foregaaende Dags Anstrengelse.
David blev siddende ved Skorstenen, den lille Dreng stod ved hans Side med Øjnene
uafbrudt rettede paa Maden. Trine var ifærd med at rede et Leje i en Alkove, og
inde fra den modsatte Side af Halm væggen hørtes af og til den svage, langtrukne
Brummen, hvormed Koen tilkjendegav sin Nærværelse.
»Kom herhen til Bordet, David! og faa Dig et Bæger Vin,« sagde Svend.
»Du er saa alvorlig og stille iaften, har Du fornylig hørt noget fra din Søn Jens?«
»Ja, aa ja!« svarede Sømanden, da han satte det tømte Bæger tilbage paa
Bordet.
»Han er skudt!« ytrede Trine sagte og klangløst.
»Stakkels Mand! Men Du havde jo To, — din anden Søn?«
»Han er ogsaa skudt,« svarede Manden. »Kongen tog dem begge To.«
»Kongen!« gjentog Trine, »nej, Vorherre!«
»Ja, og Ingen af dem gav Dig noget for det,« ytrede Ib, som kom ind i
det samme.
Sømanden hævede sit Hoved, kastede et forbavset Blik paa ham og svarede:
»Man vover heller ikke Livet for at faa noget for det, som Du vel bedst veed.«
Svend søgte at afbryde den Retning, Samtalen havde taget, han vendte sig
til Fru Elsebeth og udbrød:
»Hvis I nu vil følge mit Raad, naadige Frue! saa lade vi Dækkenet og de
Pakker, som ikke ere uundgaaeligt nødvendige til Rejsen blive tilbage her. David vil
da kunne bringe alt op til Kjøbenhavn, mere sikkert, end naar det følger med os.«
Fruen saa forundret paa Svend.
»Men min kjære Hr. Kaptajn!« sagde hun, »erindrer I da ikke, hvad der er
gjemt i dette Dækken?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
