Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DRONNINGENS VAGTMESTER.
445
Fru Elsebeth fik ikke Tid til det forsonende Svar, hun forberedte; Døren fløj
op, en Mand traadte ind og hviskede:
»Sluk Lampen og Ilden paa Skorstenen, David! saa det bliver mørkt herinde.«
»Hvorfor?«
»Der kommer en svensk Officer ned mod Huset; Vagtmesteren staar oppe i
Krattet og taler med ham.«
Fru Elsebeth udstødte et dæmpet Skrig. Lampen og Skorstensilden slukkedes,
Svend gik til Døren og hægtede Sabelen i Bæltet, men Gjøngen holdt ham tilbage.
»Vagtmesteren bad mig formane Eder til at være rolige Allesammen herinde;
det er vel bedst, Du ikke gaar ud, Kaptajn!«
Svend traadte tilbage fra Døren. En aandeløs Tavshed herskede i Hytten.
Da Ib forlod Stuen, gik han ud i Krattet og stillede sig paa Vejen istedetfor
den ene af Gjøngerne, den anden laa og sov mellem Grenene af et fældet Træ. Vagt-
mesteren vilde ikke vække ham og lod ham blive liggende; han tog derefter sin Til-
flugt til det sædvanlige Middel i Ensomhed og nynnede en Sang, medens han med
korte og hurtige Skridt bevægede sig frem og tilbage paa den frosne Jord.
Henimod Aften forsvandt Taagen. Vejret var koldt, men klart og stille.
Maanen skinnede fra den mørkcblaa Himmel, det var en Vinteraften i al dens Fred,
med hele dens melankolske Skjønhed og Pragt.
Ib tilbragte omtrent en Time paa denne Maade, hans Sang var endt, han
havde sendt Inger en Tanke og den stakkels Palles Minde en anden. Tiden forekom
ham uendelig lang, han lyttede, det syntes ham, som om han nede paa Vejen midt
for Langsø hørte Skridt af en Gaaende, som lod til at komme nærmere. Ib traadte
om bag en Slaaenbusk. Lidt efter saae han Omridset af en Mand, som kom gaaende
langs med Krattet. I samme Øjeblik lagde han sin Haand paa den sovende Gjønges
Mund og vakte ham.
»List Dig ned til Hytten,« hviskede han, »og sig, at de skulle slukke Lyset.«
Gjøngen sprang ned fra Træet og forsvandt mellem Buskene. Ib saae nu,
at den Fremmede bar svensk Officerskofte, Skærf, Hirschfænger og en Jagtbosse, som
var kastet over Skulderen.
Han vedblev at gaa forbi Huset, da en Jagthund, som hidtil var undgaaet
den spejdende Vagtmesters Opmærksomhed, foer gøende ind i Krattet og standsede
i nogle Skridts Afstand foran Busken, som skjulte ham. Den Fremmede studsede og
fulgte efter, lb traadte ud paa Vejen.
Officeren var en ualmindelig høj og sværlemmet Mand med et hvidt Skæg,
som dækkede den nederste Halvdel af Ansigtet.
»Guds Fred og Godaften!« sagde Ib, medens han tog Huen af.
»Hvor kommer Du fra?« spurgte den Anden, medens han stillede sin Bøsse
op til et Træ og tog en Slurk af en Flaske.
»Jeg kommer inde fra Krattet for at hente mig en Armfuld Brænde,« svarede
Ib. »Det er koldt i Aften.«
»Er det din Hytte hist henne?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
