Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
DRONNINGENS VAGTMESTER.
»Ja!«
»Er Du alene?«
»Nej, min Bedstemoder ligger syg derinde.«
»Er det sandt?«
»At hun er min Bedstemoder?«
»At Du er alene?«
»Ja, det er vist.«
»Gaa foran!«
»Nej, I kommer ikke ind.«
»Hvad for noget?« raabte Jægeren, idet han drog sin Hirschfænger. Hunden
gøede og sprang hen mod lb, et kraftigt Fodspark bragte den til at fare hylende
tilbage.
Ib havde hidtil anvendt en uhyre Selvbeherskelse for at holde sig rolig. Da
han kastede Hunden tilbage, udbrød han:
»Naa, saa I trækker blank, Hr. Jæger! Ja, saa maa jeg da vise Jer et lille
Spilleværk, som jeg fandt inde i Krattet for lidt siden. Se blot her!«
Med disse Ord bøjede han sig ned og drog en lang og svær Ryttersabel ud
af Buskene. Vagtmesterens koldblodige Ro havde forbavset Jægeren; da han saae
ham drage Sabelen, gjorde han et Skridt tilbage for bedre at kunne dække sig med
det korte Vaaben, han førte.
»Ah! Du har Sabel hos Dig!« udbrød han.
»Ja, for jeg havde ingen Økse til at skove mit Brænde med. Vil I nu gaa
Jeres Vej!«
»Nej!«
»Godt, saa skal I blive baaren herfra,« svarede lb og gjorde et rasende Ud-
fald mod Jægeren.
Endskjøndt denne var Vagtmesteren langt overlegen i Brug af Vaaben, maatte
han anvende hele sin Behændighed for at dække sig mod de hurtige og rasende Slag,
lb vedblev at føre. Ved det næste Udfald sprang den Fremmedes Hirschfænger oppe
ved Fæstet. Jægeren udstødte en Ed. Vagtmesteren sænkede øjeblikkelig sin Sabel.
»Nu kunde jeg gjøre det af med Eder saa hurtigt, som 1 kan blinke med
Jeres Øjne,« sagde han, »men gaa blot eders Vej, saa skal I være en fri Mand for mig.«
Med disse Ord stak han sin Sabel i Skeden. Den Fremmede følte sig paa-
virket af denne Ædelmodighed, imidlertid blev han staaende. »I gaar ikke endnu,«
raabte lb og traadte ham nærmere. »1 venter vel paa, at jeg skal bære Eder bort,
som jeg lovede.«
»Du!« ytrede Jægeren haanligt.
»Jeg!« svarede lb og slyngede sine Arme om den Ubekjendte.
Denne modtog hans Angreb fast og urokkelig. Ib var, uagtet han anvendte
alle sine Kræfter, ikke istand til at bevæge ham fra Stedet.
»Se, det var Dig,« udbrød han spottende, »nu begynder jeg,« og med disse
Ord slyngede han sine Arme om Ibs Liv, hævede ham ivejret og kastede ham med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
