Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
458
DR0NN1NGKN S VAGTMESTER.
at det lykkedes. Fru Elsebeth omtalte vel bestandig Svend med en nedladende God-
hed, men naar Karen da, efter en lang Kamp med sin Undseelse, prøvede paa at
udtrykke sig mere bestemt, tav Moderen eller betragtede hende med dette stive, kolde
og forskende Blik, som saa ypperligt egner sig til at forjage enhver fortrolig Ytring.
En Morgen endelig besluttede hun at vove et afgjørende Forsøg og gik ind
i Moderens Sovekammer. Fru Elsebeth studsede, hun forstod sig paa Ansigter og
læste af Karens bevægede og ængstelige Træk, at det denne Gang var mere end
en almindelig Grund, der fremkaldte hendes Komme.
»Min kjære Moder!« sagde Karen med en Stemme, hvis Skjælven hun be-
standig søgte at blive Herre over. »Jeg har en Sag at betro Eder.«
»Mit søde Barn!« svarede Fru Elsebeth meget venligt, »vore Tanker mødes.
Jeg har ogsaa noget at betro Dig, en behagelig og særdeles lykkelig Tidende. Jeg
sad just i det Øjeblik, Du kom, og overvejede, om jeg burde gjøre denne Tilstaaelse
straks eller vente nogle Timer endnu, for at Overraskelsen kunde blive saa meget
større, — jeg har foretrukket det sidste og vil tøve til iaften, naar vort Selskab er
samlet. Det, Du har at sige mig, maa bero til samme Tid, vi faa da at se, hvis
Nyhed der er den bedste.«
»O nej, kjære Moder! tillad mig heller —«
»Som sagt, lad os vente. Det er jo ogsaa muligt, at den Tilstaaelse, Du
har at gjøre, kunde vinde ved et bedre Overlæg.«
Der laa noget saa bestemt og afgjørende i denne Ytring, at Karen ikke vovede
flere Indvendinger. Hun brast i Graad, men Fru Elsebeth syntes ikke at mærke det
og vedblev sit afbrudte Arbejde. Senere hen paa Dagen gjorde hun endnu et Forsøg,
men med ligesaa ringe Held.
Samme Aften indfandt sig en broget Kreds af de forskjelligste Personer.
Adelige i alle Nuancer, Gejstlige, Krigsmænd og en Mængde Damer, der ligesom Fru
Elsebeth havde været nødte til at forlade deres Herresæder ved Fjendens Komme.
En af de mest fremragende Personer var Ex-Statholder Hannibal Sehested, som samme
Dag var kommen til Kjøbenhavn for at tilbyde Udveksling af nogle Fanger.
Fru Elsebeth havde til denne Aften bevaret sit venligste Smil, sin mest fore-
kommende Mine. Hun bar en af disse stive, gammeldags Modedragter, hvis Opgave
syntes beregnet paa at fornægte alle de Skjønheder, Naturen har givet. Junker Rud
veg ikke fra hendes Side, han var klædt med en udsøgt Smag. Hans blege Ansigt,
indfattet af en stor, bred og udtunget Halskrave, havde et Udtryk af højtidelig Vær-
dighed, hans Hilsen noget endnu mere stift og ceremonielt end sædvanligt. Man
savnede Karen. Paa de Spørgsmaal, der rettedes til Fru Elsebeth, svarede denne
undvigende eller med et betydningsfuldt Smil. Efter at Selskabet var samlet, forlod
hun Salen og vendte straks efter tilbage med sin Datter ved Haanden. Hun førte
den unge Pige hen til en Kreds, der havde dannet sig omtrent midt i Salen, og ud-
brød med en noget hævet Stemme;
»Foruden den Glæde, jeg iaften føler over mine Venners Nærværelse, har jeg
endnu den at kunne meddele min Datters Trolovelse med hendes Fætter Hr. Holger
Rud til Østed.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
