- Project Runeberg -  Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester /
472

(1897) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

XXL

Slutning.

Nogle Dage efter Udfaldet sad to gamle Koner foran et stort Baal i et lille Hus
mellem Landsbyerne Holtug og Siersløv, inde i Stevns Herred. Det var hen-
imod Aften, Solen gik ned og kastede et stærkt, rødligt Skær ind igjennem de smaa
Ruder, som Baalet paa Skorstenen ikke var istand til at optø.

Det ene af disse Fruentimmer var ifærd med at tvinde Garn paa en Rok, den
Anden sad indhyllet i en rød, ulden Halvkaabe og ragede i Ilden med en Krykkestok.

»Hør, Boel!« udbrød den Første, »I skal min Sjæl lade være med at lægge
saa mange Tørv paa Ilden. I tænker ikke paa, hvad Brændsel koster i denne strenge
Vinter.«

»Det behøver I da endelig heller ikke at tænke paa, lille Mette!« svarede
Kulsoen med et lumsk Grin, »for ret nu blive vi jo rige begge To.«

»Ja, Gud hjælpe os, det har lange Udsigter. Igaar talte jeg med Skærsliberen
fra Hvam, han mente nu, at Kasper Dam stod sig godt, og at han snart kom hjem

fra Kjøge; saa har den Herlighed en Ende.«

»Derfor maa vi bruge os itide,« sagde Kulsoen. »Havde I fulgt mit Raad,
skulde alting være afgjort for længe siden.«

»Tror 1 da virkelig, at Inger har Penge forvaret i sin Kiste?« spurgte den
Anden i en mere dæmpet Tone og med et Blik, som straalede af Begjærlighed.

»Om jeg tror det,« gjentog Kulsoen, »Jømini! hvor ofte skal jeg da gjentage,
at Karlen, som bar Kisten herned, har forsikret mig om, at det klingede i den som

Sølvtøj. Hvorfor mener 1 vel, hun skulde passe saa godt paa at lukke af, hver Gang

hun forlader Stuen, hvis hun ikke skjulte noget i den? Jo, Mette! det bar sin Rig-
tighed. — Jeg har desuden selv hørt det klinge forgangen Søndag, mens hun var
gaaet til Kirke. Jeg lirkede lidt ved Laascn, men den vilde ikke lade sig lukke op

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:50:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gjongehovd/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free