Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONVOLUTTEN
39
— Du maa nemlig vide, Mimi, atdette
slette Menneske aldrig har set dig spille.
< Chansonette* saae paa mig, aabenbart
i Tvivl om det ikke var en Spøg.
— Virkelig? Aa, du narrer mig
bestemt, Vilhelmine.
Jeg maatte tilstaa, at det virkelig
forholdt sig saaledes, men lovede
naturligvis saa snart som mulig- at indhente det
Forsømte.
Mimi saae paa mig med barnlig
nysgjerrige Øine, som om hun betragtede
en eller anden Naturmærkværdighed og
mumlede med en aabenhjertig Naivetet,
som henrykkede mig:
— Hvor komisk!
Strax efter reiste vi os fra Bordet.
Kaffen blev seneret i Kabinettet, en
fortryllende Mellemting mellem et
Atelier og en Antiqvitetsboutik. Duftende
Røgstrømme fra de nævnte Kilder ved
Jennitscheh og Habanna ringlede sig snart
i Dæmringslyset fra de rødt tilslørede
Lamper og vævede en narkotisk Atmo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
